Kokkeskole i Københavns hippeste hipstergade

Et af de hippeste hipstersteder i København er for tiden Jægersborggade på Nørrebro. Det er gaden som før var byens grimme ælling, men som nu har forvandlet sig til en smuk og spændende svane. Tidligere var gaden berygtet for at være tilhørssted for en rockerbande og der foregik åbenlys handel med stoffer. Det var ikke et sted man sådan lige havde lyst til at hænge ud.

Men alt det er ændret nu. Nu er gaden spækket med hippe mennesker, lækre restauranter, butikker og stedet med byens bedste kaffe –  Coffee Collective. Både for turister og københavnere er gaden altid  et besøg værd.  Her finder man ingen kendte kæde-butikker. Her virker alt autentisk og de erhvervsdrivende går op i deres businesses med stor passion.

BISQUITfabrikken

Midt i dette smørhul i København ligger den lille forening BISQUITfabrikken, der tilbyder et hav af spændende kokkekurser.

På en solklar og kold dag i marts havde jeg sammen med kæresten sat min bror og svigerinde i stævne til en uforglemmelig gang undervisning i det thailandske køkken. Dagens tema var “klassisk thai-mad” og slagets gang blev ledet af Hanne Holm, som har udgivet flere gode kogebøger om det thailandske køkken.

I løbet af de tre-fire timer blev der kreeret et hav af lækre thailandske retter. Og vi fik også lov til at lave vores egen grønne karry-pasta. Det smagte forrygende. Du kan se billeder af både tilberedningen af pastaen og flere af retterne i billede-galleriet.

En vigtig dimension var kokkekurser på BISQUITfabrikken er det sociale samvær. Vi faldt hurtigt i snak med de øvrige kursister og det hele sluttede af med fællesspisning af de mange retter.

En oplevelse, der er værd at gentage

Om du er københavner eller turist, så kan jeg helt klart anbefale at prøve BISQUITfabrikken af. Tag nogle venner eller familie med og få en hyggelig dag ud af det. Og husk også at afsætte tid til de mange andre spændende steder i Jægersborggade.


Værd at vide…

[infobox subtitle=”Du finder et omfattende program for kokkekurser på BISQUITfabrikkens hjemmeside. Et typisk kursus tager mellem tre og fire timer og koster typisk omkring 350 – 600 kr. Gavekort udstedes og det er en god ide, hvis man vil give en lidt anderledes gave. BISQUITfabrikken.dk” bg=”teal” color=”black” opacity=”off” space=”30″ link=”http://www.bisquitfabrikken.dk/forside.htm”]BISQUITfabrikken[/infobox]

[infobox subtitle=”Du kan læse om spisesteder på Visit Copenhagens hjemmeside: Jægersborggade på VisitCopenhagen.dk” bg=”blue” color=”black” opacity=”off” space=”30″ link=”http://www.visitcopenhagen.dk/da/kobenhavn/kultur/jaegersborggade”]Jægersborggade[/infobox]

Læs flere rejseartikler fra Taste the World

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.