Hong Kong

Inspiration til kulinariske oplevelser

Hong Kong er en af Asiens mest fascienerende storbyer. En tæt pakket storby, hvor man får lov til at opleve den kinesiske kultur, samtidig man stadig kan mærke arven fra den britiske kolonitid. Næsten alle kan engelsk og det er en let by at besøge.

I Hong Kong kan man få mad fra hele vereden, men det er selvfølgelig det kinesiske køkken, der er alt-dominerende. Her finder du nogle af verdens dyreste restauranter side om side med små eksotiske gadekøkkener.



Kokkeskole

Home’s Cooking

To gange om dagen tilbyder Home’s cooking kurser. Kurset starter med en tur på markedet og derefter tager man tilbage på kokkeskolen og laver tre lækre kinesiske . Har fået topkarakter på Tripadvisor.

Madvandringer

Hong Kong Food – Big Foot Tour

På fire timer få du et unikt indblik i byens madkultur, bliver introduceret til byens historie og får smagt en masse spændende mad. Hvis man er modig kan man bl.a. få lov til at smage slangesuppe og skildpadde i gelé.

Marked

Chun Yeung Street Wet Market

Selvom de fleste Hong Kong-kinesere efterhånden køber det meste af deres mad i moderne supermarkeder, så er det stadig muligt at finde de mere traditionelle markeder. Et godt bud er dette marked, hvor der bådes sælges friske fødevarer og mad fra små restauranter.