Danmark

Få inspiration til unikke oplevelser i Danmark


Kokkeskoler, madfestivaler og guidede madvandringer

Du behøver ikke rejse til udlandet, for at komme på spændende kokkeskoler, madvandringer og madfestivaler.

Her er et par bud fra Danmark.

København

BISQUITfabrikken
Denne forening tilbyder en lang række spændende  kurser og kokkeskoler til en billig penge. Har selv været afsted på et kursus, hvor vi lærte at lave “thai klassisk”. Det var både en sjov og lærerig oplevelse. Og maden var superlækker. Kan absolut anbefales.

Meyers Madhus
Hos Meyers Madhus udbyder et imponerende kursusprogram, hvor der primært er fokus på bagning og det nye nordiske køkken. Selvom der udbydes rigtig mange kurser, så skal man huske at tilmelde sig i god tid, da kurserne er utroligt populære.

Timm Vladimirs køkken
I Timm Vladimirs køkken har man mulighed for at vælge mellem en rækker kurser, som har fokus på alt fra “Bøf og bajere” til arabisk madlavning.

Torvehallerne
Københavns eneste torvehal, som er et sandt overflødighedshorn i kulinariske oplevelser. Læs mine fem bud på kulinariske højdepunkter i det københavnske madmekka:
Torvehallerne – de fem bedste kulinariske oplevelser

Copenhagen Food Tours
Fra tirsdag til lørdag er det muligt at komme med Copenhagen Food Tours rundt i indre København, hvor man hører om nordisk madkultur og prøver en lang række forskellige smagsprøver.

Copenhagen Cooking
Madfestival fra den 23. august til 1. september 2013. På festivalen er der fokus på nordisk madkultur.

Aarhus

Food Festival 

Hvert år afholdes der en stor kulinarisk festival på Tangkroen i Aarhus. På festivalen kan man møde kendte kokke fra ind- og udland, producenter, skribenter, forskere, formidlere og debattører.