På sådan en grå og mørk november-aften som i aften sidder jeg og tænker tilbage på de mange gode rejser, som jeg har haft i løbet af 2016.
Et af årets højdepunkter var min jomfrutur i en varmluftsballon i februar. Turen startede meget tidligt, før solen stod op, på en mark uden for Marrakech i Marokko.
Sammen med solen steg vi langsomt op på himlen og havde den smukkeste tur med Atlas-bjergene som baggrund.
I videoen her på siden kan du følge jomfrurejsen i ballonen.
Marrakech er et oplagt vinterrejsemål. Temperaturen er god, der er direkte fly fra København og så er byen et sandt sansebombardement.