Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane – La Petite Ceinture

De færreste kender Paris’ hemmelige jernbane, der ligger som en forladt og tilgroet ring rundt om byen. Læs med her, hvis du vil have inspiration til en noget anderledes oplevelse på din næste tur til Paris.

Der bliver helt stille, da vi begiver os ind på det forladte baneareal. Byens larm er blevet erstattet af fuglesang, fred og ro. Langs skinnerne vokser der vilde planter og blomster. Vi har det hele for os selv midt i denne store millionby. Der er kun min rejsepartner Mette og mig.

Abonner på nyhedsbrev

.

Jeg accepterer at få tilsendt nyhedsbreve. ( Læs mere )

Vi har begivet os ind på Paris’ forladte og for de fleste ukendte jernbanestrækning i Paris – La Petite Ceinture.

At opleve Paris på vrangen

Da vi begynder at gå langs skinnerne, så er det som at opleve Paris på vrangen. Pludselig ser vi alt det, som man normalt ikke kan se fra gaden: Baggårde, små fabrikker og bagsiden af butikker.

Banen ligger højt, så vi får også nærmest et fugleperspektiv ned på byen. Vi passerer en bro og under os ser vi bylivet, som vi tidligere var en del af. Nu ser vi byen lidt på distance – nærmest som tilskuere.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Efter noget tid kommer vi til en forladt station, som nærmest lyser op med hysteriske graffiti-farver. Over for stationen ligger et græsareal, hvor der er små bålpladser. Bålene er nedbrændt, men det er tydeligt, at her har der været holdt fest aftenen før.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Banearealet er godt indhegnet, så vi er lidt spændte på, hvor vi kan finde en udgang. Men på den forladte station møder vi de første mennesker på vores tur. Vi spørger dem om udgangen. Vi skal bare fortsætte til den næste station på banen.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Vi går videre, og efter 15-20 minutter ser vi den næste stationsbygning. Lige som den første station er dens primære funktion nu at være lærred for byens graffiti-malere. En fyr har taget en stige med og er ved at overmale et gammelt værk. Rundt omkring sidder unge mennesker og nyder en pause fra byens puls.

Vi har nydt afbrækket fra byen, men er også klar til komme tilbage til det rigtige Paris med caféer, museer og gode restauranter.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Historien om Paris’ ukendte jernbane

La Petite Ceinture er en nedlagt jernbanestrækning, der ligger som en ring rundt om byen og betyder ‘Det lille bælte’ på dansk. Fra 1862 til 1934 bragte jernbanen byens befolkning gennem byen.

Før Paris fik sin verdenskendte metro, så forbandt La Petite Ceinture byens større togstationer og blev samtidig brugt til at fragte materialer til udbygningen af byens forsvarsanlæg.

Anlæggelsen af La Petite Ceinture startede i 1852 under Kejser Napoléon III og Baron Haussmann, som var den byplanlægger, der stod bag byens store transformation med f.eks. de store boulevarder(1853- 1970). Byens store vokseværk og anlæggelsen af metroen gjorde dog ringbanen overflødig, og den lukkede derfor i 1934.

Kort over Petite Ceinture fra 1921

Siden da har ringbanen stort set stået uberørt hen. Naturen har fået frit spil, og derfor er dele af strækningen nu vokset til. Mere end 200 forskellige typer af planter og blomster er blevet registreret, og samtidig har baneområdet skabt et frirum for fugle- og dyrelivet.

En del af den vestlige strækning blev dog inddraget til Paris’ regionale togsystem (RER) i 1988, og i 2008 blev en del af strækningen åbnet for gående (mellem Porte d’Auteuil og Gare de la Muette).

Selvom resten af ringbanen er lukket for offentligheden, så er det alligevel muligt mange steder at komme ind og se dette forladte og forholdsvist ukendte område af Paris.

Fremtiden for den forladte ringbane

Størstedelen af sporene er stadig ejet af det franske svar på DSB – SNCF. Og selv om der ikke har kørt tog i mere end 84 år, så bliver dele af strækningen vist stadigvæk vedligeholdt. F.eks. skulle en række af togsignalerne stadig virke.

Den parisiske kommune har i længere tid arbejdet sammen med SNCF for at åbne flere strækninger op for offentligheden. Planen er at etablerer stier og parker med respekt for plante- og naturlivet. Men ting kan tage tid i Frankrig. Enkelte steder er der lavet gode stier med offentlig adgang, men langt de fleste planer er endnu ikke ført ud i livet.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Sådan besøgte jeg La Petite Ceinture

Ved hjælp af et par søgninger Google fandt jeg ud af, at der på gaden ‘Villa du Bel Air’ er en ulåst port, hvor man let kan komme ind på banearealet. Gaden ligger i den østlige del af byen (12. arrondissement), og jeg fandt let gaden på Google Maps.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Cirka midt på gaden finder du den ulåste port op til banearealet. Hvis du har svært ved at finde det, så spørg en af de lokale i området.

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

Turen tog ca. 40 minutter i afslappet tempo.

Godt at vide, før du besøger La Petite Ceinture

Jeg vil anbefale, at du planlægger dit besøg til La Petite Ceinture inden du tager afsted. Der skulle være flere steder langs strækningen, hvor det er muligt at komme ind på banen. Men turen, som jeg har beskrevet her, er godt egnet for nybegyndere. Du kommer for eksempel ikke gennem nogle tunneler.

Netop tunneler kan være en udfordring. De kan være meget lange, mørke og uhyggelige. Det kræver både, at man hver især har en god lommelygte og ikke er bange for rotter.

Terrænet er ujævnt og kræver et par gode gummisko.

Husk også drikkevarer og eventuelt noget mad.

Find mere information on La Petite Ceinture

Paris Turistinformation: La Petite Ceinture

Wikipedia: Chemin de fer de Petite Ceinture

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane - La Petite Ceinture

More from Per Sommer

Maltby Street Market
Londons hemmelige marked

Maltby Street Marked er en lille perle af et marked i Londons...
Læs mere

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *