Byen med de smukkeste solnedgange – Batroun i Libanon

Savner du smukke solnedgange, når vintermørket har lagt sig over Danmark? Så skulle du overveje at tage til Batroun. En af de smukkeste byer i Libanon med de vildeste solnedgange.

Det er den 5. januar 2022, og jeg på en uges rundtur rundt i Libanon med min niece. Vi er på vej til vores næste Airbnb-lejlighed i Batroun. En smuk gammel by og en populær feriedestination for mange libanesere og udlændinge. Byen ligger ca. 45 minutters kørsel nord for Beirut.

Vi ankommer sidst på eftermiddagen til vores hjem for de næste par dage. Selvom kalenderen siger januar, så er temperaturen 19 grader, og der er sol fra en næsten skyfri himmel. Vi finder nøglen til vores lejlighed i nøgleboks og går op på 2. sal, hvor lejligheden ligger.

Da vi kommer ind i lejligheden, bliver vi blæst bagover af den helt fantastiske udsigt over Middelhavet .En stor, orangesol hænger over havet og nærmet sig hurtigt kanten af havet. Jeg løber ned til den nærmeste købmand og køber et par kolde øl. Og den næste halve time sidder vi og nyder den mest fantastisk solnedgang og gode libanesiske øl.

Ray’s i Batroun

Dagen efter går vi på opdagelse i den lille hyggelig ferieby, Batroun. Først en tur til i den lille fine souk (bazar). Bagefter går vi ned til vandet og den lille hyggelig restaurant, Ray’s. Det er her man mødes for at få sig en ‘sundowner’ og opleve solnedgangen. Selvom der er en time til solnedgang, så er næsten alle bordene optaget. Vi heldige og finder et af de sidste ledige borde. Hurtigt får vi bestilt en stor Aperol Spritz og en god gang hummus. 

Igen bliver vi ikke skuffet. Vi oplever endnu fantastisk solnedgang, hvor solen, inden den forsvinder, er bliver lige så orange som vores drinks.

Kort om Batroun

Byen er en af de ældste byer i verden og er nævnt i skrifter tilbage fra det 14. århundrede før vores tidsregning. Der bor cirka 45.000 i byen, som hovedsageligt er kristne. Udover smukke solnedgange, så kan du gå på opdagelse i byens souk. Der er også flere flotte katolske og græsk-ortodokse kirker, som er værd at kigge nærmere. Har du bil, så er det også oplagt at køre op i bjergene øst for byen. Her kan du opleve den smukkeste natur med mulighed for at vandre. Om vinteren kan du også køre op til LIbanons skiområder.

Og så er der selvfølgelig også strandene. Niecen og jeg var ude og bade, selvom det var januar. Vandtemperaturen var nogenlunde niveau med badevandet i Danmark om sommeren.

Fakta om Batroun

Sådan kommer du til Batroun

Libanon er et forholdsvist lille land. Det er mindre end Danmark og har en størrelse der svarer nogenlunde til Fyn og Sjælland til sammen.

Fra Beirut er der 55 km og på en god dag uden for meget trafik tager turen ca. 50 minutter. 

Vi lejede en bil i Beirut og kørte til Batroun. Men trafikken i Libanon er ikke for sarte sjæle. Så hvis det er første gang, at du besøger Libanon, så vil jeg anbefale dig, at du tager en taxi eller en Uber. Mit bud er, at en privat taxi koster omkring 100 US dollars.  En Uber koster omkring 150-200 kr.

Overnatning

Der findes masser af hoteller og Airbnb-muligheder i Batroun. Vi havde lejet en Airbnb-lejlighed 10 minutter med taxi syd for byen.  Her er lidt mere roligt, og vi havde adgang til vores egen lille private strand.

Airbnb: Verbena, La Coquille

Mad og drikke

Verdens bedste mad får du i Libanon, hvis du spørger mig. Og der er masser af gode restauranter i Batroun. Jeg vil anbefale dig at kigge på Google Maps.

Ray’s som jeg omtaler i denne artikel ligger her:

Ray’s på Google Maps

Ny her på Taste the World?

Per Sommer - Taste the World

Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?

Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.