Egypten

Et land med oldtid, storbykaos og ørkenro

Om Syrien

Egypten byder på oldgamle templer, travle basarer og livet langs Nilen. Her kan du opleve pyramiderne i Giza, dykke i Det Røde Hav og udforske ørkenoaser langt fra charterturismen.

 

Landefakta

HOVEDSTAD

Kairo

INDBYGGERTAL

115 mio.

SPROG

Arabisk

AREAL

1.001.450 kvm

Valuta

Egyptiske pund (EGP)

TIDSFORSKEL

+1 time ift. Danmark

Højdepunkter

  • Pyramiderne i Giza
  • Kongernes Dal
  • Siwa-oasen
  • Den Hvide Ørken
  • Dahab
  • Cairos gamle basarer

Praktisk info

Klik dig ind på et emne for at læse mere.

Danske statsborgere skal have visum til Egypten. Du kan enten søge e-visum online før afrejse eller få visum ved ankomst til de fleste internationale lufthavne. Husk, at dit pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter indrejse.

Rejser du kun til Sinai-halvøen, behøver du normalt ikke visum i op til 14 dage. Det kræver, at du flyver direkte til Sharm el-Sheikh fra udlandet og bliver i Sinai-området.

Egypten er et af Mellemøstens mest besøgte rejsemål, og de fleste turistrejser forløber uden problemer. Jeg anbefaler dog, at du holder dig opdateret om den lokale situation og følger rejseråd og lokale anbefalinger undervejs. Tjek også altid Udenrigsministeriets rejsevejledning før afrejse, da nogle områder frarådes på grund af terrorrisiko og sikkerhedssituation.

Du kan bruge betalingskort mange steder i Egypten, især på hoteller, restauranter og i turistområder. Det er stadig en god idé at have kontanter på dig, særligt hvis du rejser uden for de største byer eller besøger lokale markeder. Hæveautomater findes i de fleste større byer og turistområder.

Du kan flyve direkte fra København til Cairo med EgyptAir. Derudover findes der charterfly til Sharm el-Sheikh fra Danmark og andre europæiske lufthavne. Hos flere charterbureauer kan du købe flybillet uden at booke hotel eller pakkerejse.

Indenrigsfly gør det let at rejse mellem Cairo, Luxor, Aswan og badebyerne ved Det Røde Hav.

Forår (marts–maj) og efterår (oktober–november) giver de mest behagelige temperaturer til rundrejser i Egypten. Sommeren kan blive ekstremt varm, især i Luxor, Aswan og ørkenområderne.

Vil du bade og dykke ved Det Røde Hav, fungerer vintermånederne også godt med masser af sol og lune temperaturer.

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.