Hvor heldig kan man være? Jeg har lige været på den mest vidunderlige ferie til Bali – sammen med hele familien. Væk fra den kolde og grå danske vinter og ned til varme, sol og et af de mest frodige steder, jeg nogensinde har været.
Min mor er lige fyldt 70 år og i den anledning havde hun inviteret hele familien til Bali i Indonesien. Vi var syv mennesker afsted og havde lejet os ind i to smukke villaer i byen Ubud og den lille fiskerby Amed, som ligger på Balis østkyst.
Økologisk kokkeskole i junglen
På Bali findes der rigtig mange kokkeskoler. Mange restauranter tilbyder kokkeskoler, men vi ønskede at prøve noget, der var lidt anderledes. Så da jeg på Tripadvisor fandt en økologisk kokkeskole midt i den frodige jungle, så var alle i familien med på ideen.
Kokkeskolen hedder Bali Farm Cooking School og ligger ca. 20 km. nord for Ubud. Vi blev hentet af kokkeskolens bil i Ubud (inkluderet i prisen) og kørte gennem de flotteste rismarker, inden vi kom frem til gården. Vi blev budt velkommen med te og efterfølgende blev vi vist rundt på gården. Her blev vi samtidig bedt om at høste nogle af de ingredienser, som vi skulle bruge i aftenens retter. Vi fik bl.a. høstet citrongræs, ingefær, galangarod, chili og bønner. Det bugnede med eksotiske frugter og grøntsager på gården, hvor alt var dyrket uden brug af kunstgødning og sprøjtemidler.
Seks ekostiske retter på menuen
Tilbage til kokkeskolen begyndte vi at kreere de mange retter. Under kyndig vejledning fik indblik i det balinesiske køkken og fik lavet alle disse retter:
- Base Gede, som en traditionel balinesisk karry-blanding.
- Sayur Urab – stegte grøntsager med revet frisk kokos.
- Opor Ayam. Kylling stegt med bl.a. karry-blandingen.
- Sate Lilit. Balinesisk svinekebab på pinde.
- Tun Sambel Matah. Stegt tun med spicy sovs
- Pisang Goreng. Stegte bananer med flydende palmesukker.
Vi lavede en ret af gangen og derefter satte vi også hen til bordet og spiste. Og så fortsatte vi ellers til næste ret. Alle retter smagte rigtig godt, men mine favoritter var stegte grøntsager med kokos (Sayur Urab) og de balinesiske spyd med svinekebab (Sate Lilit). Nederst på siden finder du opskrifterne på de to retter.
Det blev en lang dag på kokkeskolen, men alle havde det sjovt, så tiden fløj afsted. Det nåede at blive mørk og vi kunne nyde den flotte stjernehimmel samtidig med vi nød vores dessert, som stegte bananer med flydende palmesukker.
Med fyldte maver og godt trætte blev vi kørt tilbage gennem rismarkerne i mørket.
[infobox subtitle=”Økologisk kokkeskole 20 kmnord for Ubud. Vi betalte ca. 230 kr. pr. person, der inkluderer kokkeskolen, transport til/fra dit hotel, kogebog og forklæde.
Balifarmcooking.com” bg=”green” color=”black” opacity=”off” space=”30″ link=”http://balifarmcooking.com/”]Bali Farm Cooking School[/infobox]
Opskrifter
[tabgroup layout=”horizontal”]
[tab title=”Stegte grøntsager med frisk kokos”]
Til denne ret kan man bruge de grøntsager, som man synes. Vi brugte grønne bønner. Balineserne bruger oftest grønne bønner, spinatblade og bønnespirer. Retten kan både laves meget stærkt eller mild. Det er helt op til dine smagsløg
- 250 g grønne bønner
- 1 håndfuld frisk spinat
- 2,5 dl revet frisk kokos (kan fås i specialbutikker)
- 2 røde chilier (de var meget milde. Kan erstattes af rød peberfrugt)
- 3 stærke grønne chilier
- 5 løg
- 3 fed hvidløg
- 1/4 teske rejepasta (kan erstattes med fiskesovs)
- salt
Kog bønner i 3 minutter i en gryde. Tilsæt herefter spinat og kog i yderligere 3 minutter. Hæld vandet fra. Hak chilier, løg og hvidløg fint. I en pande steges løg indtil de blanke. Tilsæt herefter chilier, hvidløg og rejepaste og fortsæt med at stege. Hæld blandingen i en skål sammen med de kogte grøntsag. Tilsat den revede kokos.
Maden er færdig. Server med ris.
[/tab]
[tab title=”Balinesisk kebab på pinde”]
Retten hedder Sate Lilit på balinesisk. Sate må vist være Indonesiens nationalret. Man kan få det overalt og serveres normalt med en lækker peanutsauce. De fleste steder er sate lavet med kylling. Men denne ret er lavet på svinekød og smager fantastisk
- 500 g hakket svinekød (kan også erstattes med hakket kylling)
- 10 træpinde (eller brug spise lavet træ. Vi lavede faktisk vores på citrongræs-pinde)
- 4 stærke chilier
- 3 løg
- 2 fed hvidløg
- Peber
- 1/2 tsk spidskommen
- 1/2 tsk stødt koriander
- 1/2 tsk stødt muskatnød
- 1 tsk sesamfrø
- 1/4 tsk rejepaste (kan erstattes af fiskesovs)
- 2 tsk salt
- 2 spsk mørk sukker eller palmesukker
- 2,5 dl kokosmælk
Bland alle krydderierne med kødet. Tilsæt sukker og kokosmælk. Lav nogle små kødboller og træk dem ned over pindene. Steg dem på en pande (med lave kanter) i ca. 10. minutter – eller ind til kødet er gennemstegt.
[/tab]
[/tabgroup]