Marokko er krydderiernes højborg

Eksotiske oplevelser og en overflod af krydderier

Er du til mad fyldt med spændende krydderier og eksotiske oplevelser, som ikke minder om noget du formentligt aldrig har oplevet før? Så er Marokko sikkert  noget for dig. Jeg har netop opdateret landesiden med Marokko, hvor du kan finde mere information om de kulinariske oplevelser, som venter dig i det nordafrikanske land

Sidste vinter var min kæreste og jeg fem dage i Marrakech og det var en meget overvældende oplevelse. Vi havde hørt meget om ivrige og irriterende sælgere, som ville jagte en i gennem bazaren som jaget vildt.  Heldigvis blev vores bekymringer gjort til skamme. Der var enkelte pågående sælgere, men slet intet i sammenligning med Egypten, hvor vi har haft en del dårlige oplevelser. Vi oplevede faktisk at kunne gå i fred i bazaren. Det var også muligt at forlade butikkerne tomhændet uden at blive råbt og hevet i.

Krydderiernes højborg

Maden i Marokko er efter min mening helt fantastisk. Krydret men ikke for stærk. De bruger en lang række krydderier og ingredienser, som vi slet ikke er vant til at bruge hjemme i Danmark. For eksempel bruges kanal og syltede citroner i kødretter. Enkelte retter kan dog være ret søde. I sær cous-cous-retter. Det er ikke lige min smag med søde kødretter. Har du det på samme måde, så husk lige at tjekke med tjeneren inden du bestiller.

Landet er en tidligere fransk koloni og det mærker man stadig. Der findes flere restauranter, som serverer gourmetmad. Og selv landet er muslimsk, så det muligt at få både cocktails og vin på mange restauranter. Marokko producerer selv vin, men oftest af lidt tvivlsom karakter. Men det er værd at prøve – i sær hvidvinene kan være ok.

Læs mere

Marokko

Læs flere rejseartikler fra Taste the World

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.