På tur i SAS’ champagnevugge

Anmeldelse af SAS’ nye Buisness Class

Hvordan er det egentligt at flyve på buisness class? Hver gang jeg har været på et langdistance-fly, så har altid kigget misundeligt efter de heldige passagerer, som springer alle køerne over i lufthavnen for til sidst at havne i store magelige sæder med masser af benplads på buisness class.

Min gode veninde Karen Liberoth har lige været en tur i Chicago med SAS. Og her var hun så heldig at blive opgraderet til SAS’ spritnye buisness class. Karen har været så venlig at dele sine oplevelser med os her på bloggen.

Abonner på nyhedsbrev

.

Jeg accepterer at få tilsendt nyhedsbreve. ( Læs mere )

Dette indlæg er udelukkende baseret på Karens personlige oplevelser og er ikke sponsoreret af SAS eller nogen andre.


Skrevet af Karen Liberoth:
Gode venner er rare at have. Venner med SAS-diamant-status er endnu bedre. Vi var heldige at være i selskab med Diamant-Pia, som vi kalder hende, og blev upgradet til business class, da vi rejste til Chicago en sommerdag i maj med SAS.

”Du trykker bare dér!” siger min air steward og peger på den lille infografik af en mand med en bakke på den store skærm foran mig. ”Så kommer jeg og hjælper dig igen!” Sagt med en smule sarkasme, tror jeg nok, fordi jeg allerede før vi letter sidder fast i sædet. Men jeg er ret sikker på, at han mener det.

Champagne og luksusdyner

God start, tænker jeg, mens jeg drikker min helt udmærkede champagne og pakker min Hästens dyne og pude ud, sætter mine ting på plads i den dertil indrettede og indbyggede reol bag ved mig. Her ligger også en business class-goodybag, som indeholder: sokker, sovebriller, tandbørste, tandpasta, fugtighedscreme, læbepomade, renseserviet og ørepropper. Nice. Det holder. Og tasken er oven i købet pæn.

Hurtigt gennem lufthavnen

Før vi sidder her, er vi blevet båret frem af fasttrack både i checkin og i sikkerhedskontrollen – ingen køer her. Det er virkelig fedt, og det gør livet meget nemmere. Til gengæld er jeg lidt ligeglad med SAS Loungen. Som regel er det et inferno af folk, hvis yndlingsret er buffet og gratis, og kvaliteten er også derefter. Men hvis man rammer en dag, hvor der ikke er travlt, kan man godt sidde stille og roligt med sin pc i loungen og få lidt ro på, før man skal flyve.

Nå, tilbage i flyet. Jeg er stor tilhænger af at investere surt optjente penge i en business class billet, men desværre bliver jeg en gang imellem nødt til at skele til fornuften, da det er hundedyrt at sidde her i sin egen champagnevugge – faktisk tre gange så dyrt som en almindelig billet. Og desværre har jeg ikke altid Diamant-Pia med mig.

Hvad koster en tur med SAS Buisness?

Hvis man reserverer i god tid koster den billigste direkte rute til Chicago med SAS kr. 3.700. Går man trinnet op til SAS PLUS skal man af med kr. 5.400, og hvis man vil have det bedste på SAS Business koster det knap kr. 12.000 (ca.-priser set på SAS.dk 10.05.18).

Men når jeg rejser på turistklasse på en længere rute er jeg allerede i grumpy humør fra starten. Jeg kan ikke finde mig til rette, jeg kan aldrig falde i søvn, maden er som regel elendig, og der er altid en sur fod med for lange tånegle mellem ens sæder, et skrigende barn eller en ildelugtende person i nærheden til at gøre det hele endnu værre.

Men ikke denne gang. På business bliver noget af det, jeg ikke gider med lange ture sorteret fra. Her er der masser af plads og søde mennesker – og et toilet stort set uden kø. Me like.

Læs også:

Ni tips til at komme gennem Københavns lufthavn uden stress

Ekstravagant menu

På mit lille klapbord sørger air steward’en for at lægge en lille dug på før der serveres drinks og nødder. Herefter får vi menukortet udleveret, og det er på alle måder ekstravagant: 12 siders valg af drinks, vine, mad, te, kaffe, avec, og så en ’This Is Our Story’, som jeg – indrømmet – ikke fik læst.

Det er lidt i overkanten, synes jeg, sammen med at der også er tre forretter, fire hovedretter, ost og tre desserter at vælge imellem. Og så selvfølgelig en mand i kokkeuniform, der serverer, hvilket jeg må sige ikke gør maden bedre – det er stadig lidt halvkedelig flymad, man får serveret. Dog med lidt bedre vine.

Den gode personlige service tæller

For mig er det de små ting, der tæller mere – fx at SAS’ personale spørger alle på business class, om de vil vækkes, når der serveres morgenmad. Det er altså i orden. Man får et lille puf, så man kan nå at gå på toilettet og børste tænder før maden serveres – eller man kan sove videre i fred, hvis man har lyst til det.

Så vi slutter turen med at spise morgenmad med rene tænder og håret nogenlunde i orden. Vi lander 30 minutter før tid og samler vores bagage hurtigt op – den er mærket ’priority’ med et stort rødt mærke, og den kommer derfor først i køen. Tak, SAS.

Lad mig opsummere

For mig handler business class om tre helt essentielle ting:

  1. Fasttrack ved checkin og fasttrack ved sikkerhedskontrol.
  2. Mere personlig space, og at man kan ligge helt ned på en lang tur.
  3. Mere ro og fred – både fra mennesker og motorer.

Dernæst tre mindre vigtige ting:

  1. TV-skærm, underholdning og headphones er i høj kvalitet.
  2. Wifi, der fungerer.
  3. Business toilet ombord uden alt for meget kø.

Og så er der ting, jeg er fuldstændig ligeglad med:

1. Adgang til lounge.
2. Champagne ved ankomst.
3. Fire retters middag serveret af kokke og dug på klapbordet.
4. Udvalgte vine, kaffe med cognac, adgang til snackbar, mm.

Jeg kan godt se, at den dyre pris er helt rimelig. Et business class-sæde fylder vitterligt det samme som tre almindelige sæder. Men jeg ville ønske, at man kunne ligge ned til en mindre penge, for det er virkelig det eneste, der tæller, på de lange ture.

Nu ønsketænker jeg bare højt

Hvorfor kan man ikke lave noget i køjer? Og måske kunne man også lave en familie-sektion bagest i flyet, så de skrigende børn og deres stakkels, udkørte forældre sad sammen og bakkede hinanden op med dertilhørende gratis vin og ørepropper? Rækkerne rundt om her skulle så være de billigste på hele flyet.

Eller måske bare noget stille-kupé-agtigt, hvor man kunne være fri for polterabender og folk, der råber til hinanden på hele turen? – jeg mener, hvis DSB kan, så kan SAS vel også? Eller bare en sektion, hvor deodorant var påbudt sammen med sokker som et minimum på fødderne? Og et sted hvor billig parfume var forbudt…?

Ja, det er nok ønsketænkning. Indtil da nøjes jeg med business class en gang imellem, hvor man får det hele og meget mere. Og lever med, at jeg er det eneste perfekte menneske tilbage i verden – var alle som mig, ville alle rejser være gode.

Alle fotografier er taget af Karen Liberoth og må ikke bruges uden tilladelse.

Læs mere

Beskrivelse af buisness class på SAS’ hjememside

Anmeldelser på af SAS på SkyTrax.com

Tags from the story
,
More from Per Sommer

Shakshuka på Shabazi – et døgn i Tel Aviv

Det var kærlighed første blik, da jeg første gang besøgte Tel Aviv...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *