Få rejseinspiration til

Norge

Vores smukke naboland mod nord

Jeg er vild med Norge! Vores smukke naboland mod nord byder på nogle af verdens bedste naturoplevelser. 

Når man kommer fra flade Danmark, så er det imponerende at opleve de smukke norske fjelde og dybe fjorde.

Norge er et kæmpeland, der i længden (luftlinje) er mere end 1.700 km langt. Det er det samme som distancen mellem Danmark og Firenze i Italien.  Så her er god plads til at få en masse naturoplevelser.

Udover de fantastiske naturoplevelser, så kan jeg anbefale Oslo, der det sidste årti har gennemgået noget af en forvandling. Før var byen lidt som en træt provinsby, men den har nu udviklet sig til en storby spækket med spændende kultur- og arkitektur oplevelser.

Fakta om Norge

Kort over Norge

Størrelse:  385.207 km2 (ca. 9 gange større end Danmark)

Indbyggertal: 5,4 mio.

BNP pr. indbygger: 54.476 USD (DK: 50.100 USD)

Bedste tidspunkt at besøge landet:

Til trods Norges beliggenhed mod nord, så har landet forholdsvist mildt klima hele året på grund af Golfstrømmen. Men på grund af landets størrelse, så varierer vejret afhængigt af, hvor i landet du er. Men uanset hvor du er, så Norge langt mere nedbør end vi er vant til her i Danmark. Og vejret kan skifte med kort varsel.

Højsæsonen er fra midt-juni og frem til midten af august. Her vil du kunne opleve massive mængder af turister på de mest populære destinationer.

Hvis du har mulighed for det, så vil jeg anbefale dig at rejse i maj eller starten af juni. Ligeledes er der også langt færre turister fra midten af august og i september.

Er du til ski og/eller nordlys i Nordnorge så skal du selvfølgelig rejse i vintermånderne.

Rejseartikler om Norge

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.