Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
En rejse til Damaskus er ikke fuldendt uden en tur i en af de gamle, traditionelle hamams (tyrkiske bade). Disse bade er ikke kun gavnlige for krop og sjæl, men giver også et unikt indblik i en kultur, der har dybe rødder og stadig lever i bedste velgående i Syrien.
Efter en lang og begivenhedsrig dag ved det romerske teater i Bosra, vendte jeg og mine rejsefæller tilbage til Damaskus. Da vi kørte gennem forstæderne, foreslog vores guide Ahmad, at vi skulle besøge en hamam senere på aftenen. Vi nikkede alle ivrigt ja til idéen.
Et par timer senere hentede Ahmad os fra vores hotel og førte os gennem de snævre gyder i den gamle bydel. Uden hans hjælp havde vi helt sikkert ikke fundet den skjulte perle af en hamam, gemt bag en uanselig dør med et skilt på arabisk.
Vi trådte ind i et stort rum med en smuk kuppel, hvor en mand sad ved et gammelt kasseapparat og røg en cigaret – her i Syrien er rygning tilladt overalt. “Vil du have den store behandling, der også inkluderer massage?” spurgte Ahmad. Jeg var klar på både dampbad og massage og nikkede ivrigt.
Det store rum, vi var kommet ind i, hedder Maslakh. Det fungerer som afslapningsområde både før og efter badet, og det er her, vi opbevarer vores ting. Vi fik hver tildelt en lille skuffe med hængelås til vores tøj og værdigenstande.
En af de ansatte udleverede klædeomslag og qabqabs (træsko) til os, og vi blev ført til badeområdet, kaldet bayt al-hara. Væggene og gulvene i grå marmor udstrålede en behagelig varme. Vi gik gennem en lille rund dør og endte i selve dampbadet, hvor den tykke damp gjorde det svært at se noget. Vi satte os på de indbyggede marmorbænke, som også var opvarmede, og lod dampen gøre sit arbejde.
Der var en livlig snak i rummet blandt de andre mænd, og vores lille gruppe fik også vendt dagens oplevelser. Efter cirka 15 minutter måtte jeg dog forlade dampbadet, da jeg aldrig har været god til at opholde mig i saunaer og dampbade for længe ad gangen.
Udenfor dampbadet ventede den næste del af behandlingen. På gulvet lå to andre kunder, der blev grundigt skrubbet af de ansatte. Det blev hurtigt min tur. Med en grov vante lavet af kamelhår blev min hud gnedet godt og grundigt. Det gjorde lidt ondt, men på en behagelig måde. Bagefter følte jeg mig både lidt hudløs og meget ren.
Jeg blev ført ind i et lille sidekammer med en massagebriks, hvor en ung, stærk mand gav mig en massage. Selvom det ikke var den bedste massage, jeg har fået, føltes det godt efter dagens strabadser.
Inden jeg forlod badeområdet, fik jeg skiftet mine håndklæder og blev tør igen. Tilbage i det store afslapningsområde sluttede jeg mig til min gruppe, hvor vi nød sød te og delte et par vandpiber med æbletobak. Godt trætte og med en følelse af velvære i kroppen vendte vi tilbage til vores hotel. En tur i en hamam er virkelig en uforglemmelig oplevelse og et must, når du besøger Damaskus.
Ja, men en hamam er altid kønsopdelt. Ofte er det sådan, at den samme hamam har forskellige tider for mænd og kvinder. Spørg din guide i Syrien, da hun/han helt sikkert kan finde tider for både mænd og kvinder.
Du behøver ikke medbringe noget særligt. Hamamen vil typisk forsyne dig med håndklæder, sæbe og shampoo.
Det er meget billigt at gå i hamam. Jeg husker ikke den præcise pris, men jeg gav omkring 25 kr. for den store behandling inklusiv skrub og massage.
Nej, det er strengt forbudt at være nøgen. Men du skal tage dit undertøj af, mens du er dækket med et håndklæde.
En traditionel hamam-oplevelse kan vare alt fra en til flere timer, afhængigt af hvilke behandlinger du vælger. Dampbad, skrub og massage tager typisk omkring 1-2 timer.
Før i tiden var der hundredvis af hamamer spredt ud over byen. Men nu har næsten alle hjem et bad, og mange går ikke længere i hamam. Det anslås, at der er omkring 12 hamamer tilbage i Damaskus.
Gå ikke glip af rejseinspiration
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Taste the World
Gratis e-bog om Syrien
Som en tak for din tilmelding, vil jeg gerne dele min e-bog:
“Syrien – det skal du vide inden din rejse”
Bliv guidet gennem alt fra planlægning og pakkelister til kulturelle tips og nyttige gloser. Når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet får du en mail med link til nyhedsbrevet.
Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspolitik
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og du får en mail, når der er nyt på rejsebloggen.
Som tak for din tilmelding får du også den gratis e-bogen “Rejse til Syrien”
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.