
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Du skal have visum, når du besøger Syrien. Sådan gør du
Leder du efter opdaterede regler om visum til Syrien? Efter Assads fald har der været stor usikkerhed om reglerne for indrejse. Grænserne har været åbne hele tiden, men procedurerne ændrer sig løbende, og pr. 6. juli 2025 gælder der et nyt krav om visumgebyr ved alle grænser. Her får du min komplette guide.
Fra og med den 6. juli 2025 skal alle danskere betale et visumgebyr ved indrejse til Syrien – både i Damaskus Lufthavn og ved landegrænserne til Libanon og Jordan.
Dette er et skifte fra de seneste måneder, hvor man kunne krydse ind over land uden at betale gebyr. Ifølge det syriske udenrigsministerium skal gebyret nu betales af alle nationaliteter, både turister og forretningsrejsende.
Gebyret skal betales kontant i US dollars. Sørg for, at sedlerne er pæne og rene uden pletter, rifter eller mærker.
Internationale flyvninger til Damaskus er stadig meget begrænsede, så de fleste vælger at rejse ind via nabolandene Libanon eller Jordan.
Fra Libanon er det forholdsvist nemt at komme til Damaskus med taxa, hvilket gør denne rute populær. Fra Danmark er der direkte fly til Beirut, hvilket ofte er den mest oplagte rute.
En anden mulighed er at rejse ind via Jordan med taxa.
Det er ikke muligt at krydse grænsen via land fra Tyrkiet ind til Syrien.
Grænseovergange fra Libanon
Kl. 08.00 til 16.00
Masnaa–Jdeideh-grænseovergangen.
Grænseovergang fra Jordan
Kl. 08.30 til 22.00
Naseeb–Jaber-grænseovergangen.
Bemærk, åbinngstider kan ændre sig med kort varsel
Hvis du rejser fra Syrien ind i Libanon via land, skal du være opmærksom på, at der er indført et nyt gebyr ved grænsen fra de libanesiske myndgiherd.
Alle rejsende, der ikke er libanesiske statsborgere, skal ved indrejse til Libanon fra Syrien ad landevejen betale et gebyr på 1.000.000 libanesiske lira (ca. 11 USD).
Gå ikke glip af rejseinspiration
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Taste the World
Gratis e-bog om Syrien
Som en tak for din tilmelding, vil jeg gerne dele min e-bog:
“Syrien – det skal du vide inden din rejse”
Bliv guidet gennem alt fra planlægning og pakkelister til kulturelle tips og nyttige gloser. Når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet får du en mail med link til nyhedsbrevet.
Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspolitik
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.