Sani Pass Med 4-hjulstrækker til Lesotho - Rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder // Taste the World

Sani Pass
Med 4-hjulstrækker til Lesotho

Afrika, Lesotho

Inde midt i Sydafrika ligger det lille selvstændige kongedømme Lesotho. Der er ikke mange, der besøger landet, og det er en skam. For landet byder på helt utrolig natur, og du får det næsten helt for dig selv. I februar besøgte jeg Lesotho sammen med min kæreste, hvor vi rejste ind via det højeste bjergpas i Afrika – Sani Pass.

Vi sidder i restauranten på Sani Backpacker Lodge i Sydafrika. Det er aftenen før, vi skal køre ind i Lesotho via bjergpasset Sani Pass. Vi sidder til bords med et yngre amerikansk par, som netop har været på tur op af den stejle bjergvej gennem passet til Lesotho. “You guys are in for treat tomorrow. The nature is just awesome”, fortæller de. De har været på en organiseret gruppetur og beretter, at vejen er i meget dårlig stand med meget kraftige stigninger. Vi skal selv køre turen i vores lejede bil næste morgen, så vi suger så meget viden til os som muligt.

Jeg har læst en del om turen op gennem passet, inden vi tog hjemmefra. Blandt andet at man kun får adgang til passet af de sydafrikanske myndigheder med en 4-hjulstrækker. Så sådan en har vi lejet, da vi landede i Johannesburg. om de fleste danskere, har jeg aldrig kørt i bjergrigt terræn med den slags køretøj.

Tidligt på vej mod passet

Næste morgen står vi tidligt op. Vi vil gerne afsted, før der kommer for mange biler på ruten. Vi har hørt, at vejen flere steder er så smal, at to biler ikke kan passere hinanden, og at man man derfor kan risikere at skulle bakke ned af de stejle bjergveje. Det vil vi undgå ved at være de første på vejen. Vi er i forvejen en anelse udfordret med kørslen, da man både i Sydafrika og Lesotho kører i den modsatte side af vejen. Og det er især svært at bakke, når man som chauffør sidder i “den forkerte side” af bilen.

Vi kører fra vores lodge lidt over kl. 7.00. Selvom om ruten kun er 10 kilometer lang, så vil turen mindst tage et par timer. Det første vi møder på vej op af bjerget er vejarbejde, hvilket ikke gør turen lettere at køre. Heldigvis kører vi på en søndag, så alle de store maskiner holder stille. Den sydafrikanske regering har for nogle år siden besluttet sig for, at vejen op gennem passet skal opgraderes og asfalteres. Det har givet en del protester blandt eventyrlystne fans af 4-hjulstrækkere. De ønsker nemlig, at den udfordrende køretur skal bevares. Men jeg tænker, at det er godt for det fattige land, at det nu bliver endnu mere tilgængeligt for både lokale og turister og dermed bidrage til landets økonomiske vækst.

Drakensberg

Vi begiver os langsomt op gennem bjergpasset. Udsigten er helt fantastisk, og foran tårner bjergene sig op. Deer en del af bjergkæden Drakensberg, som strækker over 1.000 km fra nord ved grænsen til Mozambique og sydpå – næsten helt ned til det Indiske Ocean.

Vi får os møvet forbi strækningen med vejarbejde og holder vores første stop. Vi stiger ud af bilen og nyder naturen og stilheden. Det eneste, vi kan høre, er floden længere nede i dalen. Den sidste uges tid har det regnet hver dag, men vi er heldige. Solen skinner i dag fra en næsten skyfri himmel. Farverne står knivskarpe i det smukke vejr. De grønne bjerge er en smuk baggrund til de mange blomster langs vejkanten og på de vilde enge.

Den rare grænsekontrol

Kl. 8.00 er vi fremme ved den sydafrikanske grænsepost. Vi er dagens første grænsegængere. Vi parkerer bilen og får et udrejsestempel i vores par fra den rare grænsevagt. Vi er nu ca. ⅓ af vejen til toppen. Og først når kommer helt op, skal vi igennem Lesothos grænsekontrol.

Vejen bliver mere ujævn og stejl, jo længere vi kommer frem. Ofte må vi nærmest kører ude i grøften for at undgå store sten og huller. Vi krydser flere vandløb, som er godt fyldt op med vand på grund af al den regn, der har været de seneste dage. Nu giver det mening, at man kun må køre gennem passet med en ordentlig bil.

Vi kører gennem de mange, skarpe hårnålesving. Godt halvvejs ser vi, at der ligger to meget store sten på vejen og spærrer. Stenene må have været rullet ned af bjerget i løbet af natten, og vi bliver mindet om, at det ikke er helt ufarligt at køre her. Stenene spærrer selve vejen men ved at køre ud i grøften, kan vi lige netop komme videre.

Velkommen til Lesotho

Efter et par timers kørsel er vi nu nået toppen, som ligger 2.876 meter over havets overflade. Solen skinner stadig, men på grund af højden er det også blevet noget køligere. Landskabet er nu næsten helt fladt, og vi kører hen til grænsekontrollen i Lesotho. Vi kan allerede her fornemme, at det er et fattigt land, vi er kommet til. Skiltet med “Welcome to Lesotho” er væltet, og der har åbenbart ikke været råd til at få et nyt.

I grænsekontrollen skal vi udfylde en formular, og kort tid efter får vi stemplet vores pas. Nu er vi officielt kommet ind i kongedømmet Lesotho.

Ved grænseposten ligger et lille hotel, som proklamerer, at de har Afrikas højeste beliggende bar. Selvom klokken kun er lidt over 10 om formiddagen, skal vi selvfølgelig en tur på bar. Vi nøjes dog med en cola og kigger ned over den snørklede vej, som vi netop har ‘besejret’. Foran venter tre dages eventyr, som du snart kan læse om i næste artikel her på Taste The World.

Fakta om Sani Pass

Vejen op gennem Sani Pass blev etableret i 1950’erne og sydafrikanerne kalder det for “the mother of all Souh African mountain passes”, da det er længere, stejlere og mere udfordrende end nogen andre bjergpas i Sydafrika. Til gengæld bliver man belønnet med noget af den flotteste natur i landet..

Bjergpasset starter i 1.544 meters højde over havets overflade og stiger med 1.332 højdemeter. Så når du står på toppen, så er du 2.876 meter over havets overflade. Den gennemsnitlige stigning er kun 1:20, men enkelte steder er stigningen 1:4 og er det er på disse stræk, at en 4-hjulstrækker bliver helt nødvendig.

Sådan forbereder du en tur gennem Sani Pass

Sani Pass ligger lidt over seks timers kørsel fra Johannesburg og lidt under tre timers kørsel fra Durban, som er de nærmeste byer med international lufthavn. Vi fløj til Johannesburg og havde et par dages ophold ved Drakensberg i Sydafrika, inden vi kørte til Sani Pass.

De sydafrikanske myndigheder stiller krav om, at man benytter en 4-hjulstrækker for at køre op gennem passet. Kører man ned ad passet fra Lesotho, så er der ingen krav til køretøjet fra de lesothiske myndigheder. Men jeg vil dog anbefale, at man ikke tager tur i en almindelig bil.

Når du afhenter din lejebil i Sydafrika, så skal du huske at få et certifikat fra udlejningsselskabet, der bekræfter ejerskabet af bilen. Ved paskontrollen i Lesotho kan du blive bedt om at vise certifikatet forat få bilen ind i landet.

Er du ikke selv frisk på at køre turen selv, så er det også muligt at kommet med organiseret gruppetur. Det kan du blandt andet bestille på Sani Lodge Backpacker (ikke sponsoreret). En del prisen for turen går til udviklingsprojekter i Lesotho.

Sani Pass Tour

Passet er åbent hele året, men om vinteren kan det være vanskeligt at komme frem på grund af is og sne. Husk, at Sydafrika har vinter, når vi har sommer – og omvendt. Normalt er ruten først is- og snefri i slutningen af oktober.

Adgang til Lesotho

Som dansk statsborger skal du hverken have visum til Sydafrika og Lesotho. Du kan opholde dig i Lesotho i op til 14 dage.

Lesotho er et meget sikkert land at besøge. Kriminaliteten er meget lav, men som alle andre steder skal du være opmærksom på lommetyveri mv. I hovedstaden Maseru har der dog været meldinger om, at flere turister har været udsat for tyveri. Jeg har ikke selv været i Maseru, men ifølge andre rejsende, så er det heller ikke en by med nogen form for seværdigheder.

Vejene i Lesotho er generelt i meget fin stand, og uden for byerne er der meget lidt trafik. Vær dog opmærksom på dyr og mennesker på vejene. Det er ikke unormalt at se folk tage sige et hvil i vejkanten.