Tre kvinder ror 5.000 km over Atlanterhavet

En podcast om at gå efter sine vildeste rejsedrømme

Lyt

Hvad får tre kvinder til at ro 5.000 km over Atlanterhavet? Og hvad kan vi andre lære af deres tur?

I december 2022 stævnede Anne-Marie, Marie og Camilla ud fra La Gomera (en del af de kanariske øer) i deres robåd. Målet var at krydse Atlanterhavet. En tur på mere end 5.000 km og mere end 1,5 millioner åretag.

I denne podcast skal vi høre om de tre seje kvinder, som er de første danske kvinder i en ren kvindebåd, der nogensinde har taget denne tur. Hvordan fik du overhovedet idéen til denne vilde rejse? Hvordan foregik planlægningen? Og hvad sagde familie og venner til, at de ville forfølge denne drøm.

Vi skal også høre om selve turen over Atlanterhavet. Hvor lang tid tog turen, og hvordan så en ‘hverdag’ ud ombord i robåden? Hvad var turens højdepunkter – og kritiske øjeblikke?

I podcasten skal vi også høre om, hvordan holdet brugte turen til at sætte fokus på velgørenhed, og hvordan de med deres tur ønsker at inspirere andre piger og kvinder til at forfølge deres drømme. Selvom drømmene kan virke uopnåelige.

Tak til Loow - få 15 % rabat

Det danske tøjmærke Loow, der sælger tøj af høj kvalitet i merinould, har været med til at producere og sponsorere denne podcast. 

 

Tag et kig forbi deres webshop. Som lytter til rejsepodcasten får du 15 % på dit første køb, hvis du bruger koden tastetheworld.

Hør podcasten her

Eller i din foretrukne podcast – f.eks.:

Apple PodcastSpotify – Podbean 

Mine gæster

Row Models

I denne podcast taler jeg med Row Models, som er tre kvinder bag det team, der roede over Atlanterhavet i december 2022. De kalder sig selv for Row Models, der er en omskrivning af role models. En af formålene med turen var netop at være forbilleder for andre – især unge kvinder.

Camilla Tvernø
HR-konsulent gift med Kasperog mor til Magne og Mille. 

Anne-Marie Feilberg
Chef i en IT-virksomhed. Gift med Toke og mor til Lily og Max.

Marie Adserballe
Folkeskolelærer. Bor sammen med Rasmus og har sønnen Otto.

Følg Row Models på Instagram og se videoen, hvor de kommer i havn på Antigua efter mere end 50 dage på åbent hav:

Ny her

på Taste the World?

Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?

Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:

Per Sommer - Taste the World

Lyt med her

Kommentarer

Skriv gerne en kommentar eller stil et spørgsmål

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.