Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Denne gang skal det handle om verdens mest kendte hovedstad – Washington DC i USA.
Byen er kendt for sine monumentale vartegn og som magtens centrum, hvor der bliver taget beslutninger, der påvirker hele verden.
I denne episode skal det dog ikke handle om alt det, du kender om byen forvejen som for eksempel Det Hvide Hus, Capitol og de majestætiske monumenter langs the Mall. I stedet tager vi et skridt væk fra de kendte turiststrøg og dykker ned i byens mere ukendte sider.
Alternativ rejseinspiration til Washington DC
Jeg har besøgt Washington DC og mødt Frederikke Møller, Cultural Diplomacy Advisor på Den Danske Ambassade. Med hendes indgående kendskab til byens kultur fortæller hun os en anden side af den amerikanske hovedstad.
Sammen udforsker vi byens grønne oaser og rolige kvarterer, der fungerer som åndehuller i den travle metropol. Vi besøger Frederikkes favoritsteder, fra en gigantisk boghandel, der hver aften byder på gratis foredrag, til en stemningsfuld jazzklub, hvor musikken er med til at fortælle en unik historie om byen.
Og som afslutning på vores rejse gennem Washington DC’s skjulte sider, giver Frederikke os en række praktiske tips til, hvordan man bedst oplever byen.
Så bliv hængende til slutningen af episoden for at få alle de vigtige detaljer.
Frederikke Møller bor og arbejder i Washington DC. Hun er ansat på Den Danske Ambassade som Cultural Diplomacy Advisor, hvor hun blandt andet står for at fremme dansk kunst og kultur i USA. Det kan være i form af udstillinger af dansk kunst på amerikanske museer eller
Hun er uddannet cand.mag i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Når Frederikke ikke er på ambassaden, så er hun flittig gæst på byens mange museer og kulturinstitutioner.
Fotos øverst på siden er fra Adobe Express, og kan bruges ubegrænset (royalty free).
Billedet af Frederikke Møller og Per Sommer tilhører Per Sommer, Taste the World.
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.