Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Aya og Jesper fra Sorø har to gange besøgte Kirgisistan i Centralasien. Her har de i flere måneder reddet på hest gennem de mest fantastiske landskaber. De købte to heste og prøvede livet af som nomader. En tur fyldt med den smukkeste natur og et møde et stærkt og stolt nomadefolk.
De har et indgående kendskab til landet, og jeg bad dem svarer på ti spørgsmål, om landet:
Jeg mødte Aya og Jesper, da jeg lavede en podcast om deres outdoor-eventyr i Kirgisistan.
Det kan har du lytte til her:
Kirgisistan: Den ultimate rejse som nomade i et af verdens smukkeste lande
De har et indgående kendskab til landet, og jeg bad dem svarer på 10 spørgsmål om landet:
Der er så meget at se og opleve i Kirgisistan, men her er de tre vigtigste grunde til, at vi synes, du skal besøge landet:
Det er en kæmpe naturoplevelse
Naturen i Kirgisistan er helt enestående. Her vil du se snedækkede bjergtoppe, de smukkeste blå bjergsøer og horder af heste, der græsser i de bølgende dale.
I landet finder du Tien Shan-bjergkæden, der er den næsthøjeste i verden efter Himalaya.
For at opleve den autentiske kultur
Igennem tiderne har kirgiserne været et nomadefolk, Selv om mange nu har slået sig ned i byerne, så er der stadig en udbredt nomadekultur i landet. Om sommeren, fra juni til september, vil du se hundredvis af lejre i bjergene, hvor nomaderne passer deres græssende heste, køer og får.
Det er meget let at opleve, hvordan nomaderne lever, for de er meget gæstfrie. Du vil helt sikkert bliver inviteret til at spise og drikke i deres karakteristiske runde telte, der kaldes for jurter.
Kirgisistan er et forholdsvis uopdaget turistland
Du vil formentligt ikke møde andre turister på din tur til Kirgisistan. Så hvis du kan lide at opleve naturen og kulturen i ro fred, så skal du tage til Kirgisistan. I 2017 besøgte 3,3 millioner turister landet, hvilket er meget lavt sammenlignet med andre lande i regionen. Men landet satser benhårdt på turismen, og antallet af besøgende forventes at stige de kommende år.
Er du til at opleve nomadekulturen, højsletterne og de frodige dale med vilde dyr skal du besøge landet mellem maj og oktober.
Er du til offpist-ski, kan du også sagtens besøge landet om vinteren. Men langt de fleste turister besøger landet om sommeren.
Har du et dansk pas, så får du gratis et 2 måneders visum ved ankomst. Passet skal være gyldigt i mindst 6 måneder udover opholdet.
Reglerne kan dog ændre sig, så det er altid godt at tjekke de seneste visumregler:
Det vil vi helt sikkert mene. Vi følte os aldrig truet eller utrygge på noget tidspunkt. Tværtimod var alle folk vi stødte på hjælpsomme og altid meget gæstfrie.
Du skal dog ikke kimse ad naturens kræfter, hvis du bevæger sig ud i bjergene. Flodkrydsninger, bjergpas og vådområder kræver i mange tilfælde lokalt kendskab eller meget erfaring andetsteds fra.
Valutaen hedder Som (forkortes oftest KGS). 100 Som svarer cirka til 10 danske kroner.
Det er billigt at rejse i landet. Hovedstaden er som mange andre steder dyrere end resten af landet.
Et fint 4-stjernet hotel i hovedstaden med morgenmad koster omkring 300-400 DKK. pr nat.
Du kan også finde indkvartering til under 50 DKK. på hostels med delte badeværelser og køkken.
At handle i landsbyernes små supermarkeder/kiosker er enormt billigt. Vi kunne handle mad og grøntsager til 14 dage for to mand og en hund for omkring 250 DKK.
En hest guide fra et turistfirma koster ca 25 USD pr. døgn.
Kommer du for at være i bjergene, skal du have styr på alt grej hjemmefra.
Det er ikke muligt at købe udstyr i landet. Der er en enkelt friluftsbutik i hovedstaden, som besidder et begrænset omend velkendt sortiment.
Litteratur kan ikke skaffes på engelsk i landet. Hverken rejsebøger, fiktion eller andet.
Vi fik med møje og besvær fremskaffet et slidt engelsk udgave af Bridget Jones dagbog på et af Bishskeks biblioteker. Men det var absolut den eneste engelske bog vi så. Så læsestof med hjemmefra.
Aya og Jesper på besøg i et af de traditionelle nomadetelte, der også kaldes jurter.
I hovedstaden Bishkek får man et stort og fint udvalg af både lokal og udenlandsk mad.
I landsbyerne er det de samme lokale retter, der går igen. Der er gerne kød i det meste. Det er simpel mad, men det smager godt. Chili og hvidløg bliver ofte brugt som smagsgivere. Og de bager fantastisk brød.
Vi oplevede dog også mad af varierende kvalitet og smag de steder, der var meget russisk præget.
Nomaderne drikker ofte ‘Kumys’, der er baseret på gæret hoppemælk. Det er noget af en udfordring for os danskere at drikke denne stærkt fermenteret drik, men du vil helt sikkert budt på en tår, hvis du besøger nomaderne i deres jurter.
I byerne og landsbyerne er det lettest at komme rundt med taxa.
På længere strækninger kan du køre i små minibusser som er proppet til bristepunktet. De hedder ‘mashutkaer’. Disse kører også internet i landsbyerne, deres køreplan er dog svær at gennemskue som turist.
I bjergene kommer du rundt fods – eller til hest 😉
Der er ikke mange, der taler engelsk uden for hovedstaden Bishkek- og selv her er det kun den helt unge generation der kan engelsk.
Alle taler russisk. Så en kirgisisk eller russisk ordbog er en stor hjælp.
Vi stødte ikke på nogle kulturelle eller religiøse normer. Som kvinde bliver du ikke talt til af fremmede mænd.
De fortæller gerne om deres forhold til religion og i øvrigt også tiden under Sovjetunionen – så du kan sagtens spørge ind til dette.
Vi vil selvfølgelig anbefale at lytte til podcasten her på hjemmesiden, hvor vi fortæller om vores rejse til Kirgisistan
Link til podcast – kommer senere
Ellers kan vi anbefale følgende hjemmeside:
Vi kan også anbefale rejseguiderne fra følgende forlag:
Første billede:
Fotograf: Benjamin Goetzinger
Fra Wiki Commons
De øvrige billeder er fra Aya og Jespers ture til landet.
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.