Maltby Street Market
Londons hemmelige marked

Maltby Street Marked er en lille perle af et marked i Londons sydøstlige del. Markedet har kun eksisteret siden 2010 og er derfor stadig ikke særlig kendt. Det er lidt en skam fordi det er virkelig et besøg værd.

Fordelen ved at det ikke er så kendt er til gengæld, at det ikke er overrendt som fx Londons mest kendte marked Borough Market.

Street Kitchen og Farmers Market

Det lille marked ligger lige ved jernbanen og mange af boderne er indrettet i selve vidadukten under jernbanen. Det giver markedet et helt særligt præg og det føles lidt som at gå på opdagelse i små huler, når man bevæger sig ind i de hvælvede rum.

Ude på gaden, som er spærret af for biler, er der fyldt med boder som sælger alt fra grøntsager, lækre delikatesser til madboder der sælger lækre sandwich, salater og grillet mad.  Det er et oplagt sted at få sig en god og billig frokost.

Åbningstider og anden nyttig information

Markedet har åben hver lørdag fra kl. 9.00 til 16.00. Søndag er der åbent fra kl. 11.00 til 16.00.
Nærmest undergrundsstation er London Bridge eller Bermondsey.

Tjek eventuelt på deres  hjemmeside og Facebook-side om eventuelle ændring i åbningstider eller for særlige arrangementer

Hjemmeside Maltby St Market

Facebook-side

Ny her på Taste the World?

Per Sommer

Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?

Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:

Læs flere rejseartikler fra Taste the World

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.