Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Tak fordi du har valgt at rejse med Taste the World til Algeriet fra den 12. – 19. april 2025.
Jeg glæder mig til, at give dig en uforglemmelig og sikker rejseoplevelse.
Du vil inden for få dage modtage en e-mail med information om betaling og handelsbetingelser, som jeg anbefaler, at du læser grundigt.
Din plads på rejsen er først sikret, når jeg har modtaget dit depositum.
Vigtigt
Har du spørgsmål?
Jeg har samlet en række ofte stillede spørgsmål længere nede på siden. Skulle du have yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på per@tastetheworld.dk eller via knappen nedenfor.
Jeg glæder mig til at tage på eventyr med dig!
Med venlig hilsen,
Per Sommer
Taste the World
For at rejse til Algeriet skal danske statsborgere have et gyldigt visum.
Her er de vigtigste ting, du skal vide:
For flere detaljer og vejledning kan du læse mere her:
Sådan får du visum til Algeriet
Det er vigtigt at holde sig opdateret med Udenrigsministeriets rejsevejledning. Den kan du læse på:
Rejsevejledning for Algeriet – UM.dk
Min egen erfaring er, at Algeriet er meget sikkert for rejsende, især i de områder, vi besøger. Vi rejser altid med lokale guider, som kender regionen og sikrer en tryg oplevelse. Myndighederne i Algeriet gør desuden en stor indsats for at beskytte turister, og vi tager alle nødvendige forholdsregler for at prioritere sikkerheden.
Bemærk, at det ofte er påkrævet, at turistgrupper i Algeriet ledsages af en sikkerhedskonvoj visse steder. Vagterne i konvojen udskiftes, når vi krydser fra én wilaya (provins) til den næste. Dette kan forlænge rejsetiden betydeligt, og der kan derfor forekomme lange køreture. Vi opfordrer dig til at være forberedt på dette.
Rejsen starter og slutter i Algier, Algeriet.
Fly fra Danmark til Algier er ikke inkluderet i rejsens pris.
Der er mange internationale fly til Algier Houari Boumediene Lufthavn. Der er ingen direkte fly fra Danmark til Algier, så det kræver mindst én mellemlanding at komme frem.
Ofte er det billigst at flyve over Paris med Air France, via Frankfurt med Lufthansa eller via Istanbul med Turkish Airlines.
Du skal ankommet senest den 12. april 2025 til Algier, da vi dagen efter starter tidligt om morgenen. Transfer fra lufthavnen i Algier til centrum er inkluderet i rejsens pris.
Du skal selv booke din flybillet til Algier. Men jeg rådgiver gerne om de bedste og billigste billetter.
Denne rejse er åben for alle deltagere, der søger et ekstraordinært rejseeventyr.
For at deltage skal du minimum være 16 år.
Det vigtigste er, at du har åbent sind, en positiv ånd og er klar på et eventyr. Du vil gerne udvide din horisont og er klar til at møde både lokalbefolkningen og de andre medrejsende.
Prisen for turen inkluderer indkvartering i et dobbeltværelse – twin beds
Ønsker du at bo på dit eget værelse, skal du betale et tillæg på 2.600 DKK.
Du kan også vælge at bo på værelse med en af samme køn fra gruppen, hvis det er milgit.
I det tilfælde, hvor vi ikke kan matche to af samme køn i samme værelse, får du enkeltværelse og skal betale tilægget på 2.600 DKK.
For at deltage i rejsen forventes det, at du er i almindelig god fysisk form.
Du skal kunne gå mindst 10 km om dagen og selv bære din bagage.
Vi kommer til at gå meget, og på enkelte dage kan vi komme til at gå op til 15 km. Der vil også være en del trapper – i sær i byerne Algier og Constantine.
I Algeriet kan du ikke regne med at bruge internationale betalingskort som MasterCard og Visa, da mange steder kun accepterer kontanter. Det kan også være svært at hæve i automater
Derfor bør du medbringe en passende mængde kontanter i Euro, da denne valuta er nemmest at veksle til den lokale valuta, algeriske dinarer (DZD).
Det er normalt og sikkert at veksle på det sorte marked, hvor kursen typisk er bedre end hos officielle vekselkontorer.
Den officielle kurs er ca. 145 dinarer for en euro, mens kursen på det sorte marked er omkring 240 dinarer for en euro (november 2024). ‘
Spørg din guide eller på dit hotel, hvor du trygt kan veksle.
Når du veksler i Danmark, er det en god idé at sikre dig, at dine eurosedler er i god stand – undgå sedler, der er krøllede, beskadigede eller skrevet på.
Du bør have eurosedler i forskellige størrelser – fx 20-, 50- og 100-eurosedler – så du nemt kan veksle det beløb, du har brug for. Rejser du med en grupperejse med Taste the Worlds hjælper vores lokale guide med at finde et sted at veksle penge ved ankomst.
Et typisk dagsbudget for måltider og småudgifter ligger ofte mellem 20 og 40 euro.
Ja, der er wifi på de hoteller, vi bor på. Vær dog opmærksom på, at dit danske SIM-kort sandsynligvis ikke er dækket af en roamingaftale i Algeriet, som det er i EU-landene. Det betyder, at det kan være meget dyrt at bruge dit danske SIM-kort til data.
Hvis du har brug for at være online uden for hotellerne, anbefaler jeg, at du køber et lokalt SIM-kort, som ofte er en langt billigere løsning.
Rejseforsikring er obligatorisk for alle, der rejser med Taste the World.
Bevis for forsikring skal sendes inden rejsen. Kontakt mig venligst for at få anbefalinger til forsikringsselskaber.
Jeg anbefaler, at du tegner en omfattende forsikring, der også dækker dig fuldt ud for aflysninger på grund af sygdom, mistet bagage osv.
Du bør tegne din forsikring samtidig med, at du booker rejsen.
Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Algeriet, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre mit bedste for at leve op til programmet.
Det er vigtigt, at deltagerne er fleksible og forstår, at dette er en naturlig del af at rejse i Algeriet.
Selvom jeg altid vil bestræbe mig på at besøge så mange af rejseplanens destinationer som muligt, forbeholder jeg retten til at udelade bestemte steder og tilbyde et alternativ.
Ingen vaccinationer er obligatoriske, men du bør søge råd hos en praktiserende læge, sygeplejerske, farmaceut eller rejseklinik – gerne 8 uger før afrejse.
Yderligere information kan du finde her:
Statens Seruminstitut
Vegetarer kan generelt få god forplejning, men udvalget for veganere og især for glutenfri kost kan være meget begrænset visse steder.
Har du særlige diætbehov, bør du overveje disse begrænsninger nøje.
Kontakt mig gerne inden du booker din tur, så vi kan drøfte dine behov.
Algeriet er et ret åbent og frit land, når det gælder påklædning, og derfor skal kvinder heller ikke være tildækket.
Du kan sagtens gå i jeans, t-shirts osv. Generelt bør du undgå tøj, der er for stramt, gennemsigtigt osv.
I moskeer skal kvinder tildække deres hår, så medbring et tørklæde. Det er ikke velanset, at mænd og kvinder går i shorts.
Algeriet har en minimal turistinfrastruktur og modtager langt færre besøgende end nabolande som Marokko eller Tunesien.
Serviceniveauet kan derfor ikke sammenlignes, og logistisk set er Algeriet stadig en ’udfordrende’ destination. Tingene vil sandsynligvis ikke altid gå som planlagt. For mig er det dog en del af charmen ved at rejse i Algeriet.
Vi rejser kun til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Vi rejser ikke til destinationer overfyldt med turister.
Fra frokost på en lokal restaurant til afslapning i en park eller et måltid hos en lokal – rejser med Taste the World handler altid om det menneskelige, som er kernen i at rejse.
Vi tror på, at rejser handler om at dele oplevelser med ligesindede. Vores små grupper skaber en hyggelig og social atmosfære.
På alle vores rejser bruger vi lokale guider, som er omhyggeligt udvalgt. De kender de steder vi besøger så godt som deres egen bukselomme.
Vi forsøger at arrangere aktiviteter, som ellers ville være vanskelige at opleve som individuel rejsende.
Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så kontakt os på e-mail, telefon eller via Messenger.
Vi lægger vægt på gennemsigtighed og giver dig alle de nødvendige informationer, så du kan træffe en velinformeret beslutning om din rejse.
Få rejseinspiration direkte i din indbakke – og få en gratis rejseguide til Algeriet
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en af mine rejser – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Har du et spørgsmål om rejsen til Algeriet, så skriv.
Jeg svarer hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe på 60 48 34 44.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.