Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Algeriet er Afrikas største land og en skjult perle for dem, der søger ægte eventyr.
I modsætning til sin kendte nabo, Marokko, byder Algeriet på enestående oplevelser, hvor du kan udforske historiske steder og spektakulære landskaber uden at skulle dele dem med store grupper af turister. Fra den frodige Middelhavskyst over Atlasbjergenes dramatiske landskaber til Saharas endeløse sandklitter – dette er en rejse gennem en verden af kontraster
Denne rejse har jeg planlagt med omtanke. Jeg har selv rejst i Algeriet og nøje udvalgt de bedste lokale guider, som deler deres store viden og passion for landet.
Sammen åbner de dørene til alt fra den middelalderlige oaseby Ghardaia – en del af M’Zab-dalen, der er på UNESCO’s verdensarvsliste – til Saharas spektakulære sandklitter. I Ghardaia vil du opleve et unikt samspil mellem traditionel arkitektur og en levende kultur, hvor de århundrede gamle skikke stadig praktiseres.
I Algier, landets hovedstad, vil du opleve en smeltedigel af osmannisk storhed, fransk kolonistil og det moderne Algeriet. Her kan du gå på opdagelse i kasbahens smalle gader og beundre den imponerende arkitektur.
Når dagen er omme, kan du trække dig tilbage til de gode hoteller, som jeg særligt har udvalgt. Rejsen er samtidig en mulighed for at dele oplevelserne med en lille gruppe af ligesindede rejsende, der også værdsætter unikke kulturer og autentiske oplevelser.
Udforsk Algeriets hovedstad, Algier, og gå gennem de smalle gyder i kasbahen, hvor du kan dykke ned i historien om landets kamp for selvstændighedog rige fortid.
Oplev Constantine, Algeriets spektakulære ‘Broernes By’, der balancerer dramatisk på klipper højt over en dyb kløft.
Besøg Ghardaïa, en perle i M’Zab-dalen, kendt for sin unikke ørkenarkitektur, livlige markeder og historiske moskeer. Byen emmer af autenticitet og er en vigtig del af Algeriets kulturelle arv.
Udforsk Djemila, en af Algeriets bedst bevarede romerske byer, hvor ruinerne af templer, teatre og bade vidner om en storslået fortid. Byen ligger smukt i bjergene og er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Se solnedgangen over Saharas storslåede sandbanker, hvor himlen gløder i gyldne farver. Oplev stilheden og den uendelige skønhed i verdens største ørken.
Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Algeriet, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre mit bedste for at leve op til programmet.
Ankomst til Algier, Algeriets største by og hovedstad.
I lufthavnen bliver du mødt af vores chauffør og bliver kørt til vores hotel.
Sidst på eftermiddagen mødes vi til et informationsmøde, hvor du møder din turleder og de øvrige medrejsende. Her gennemgår vi rejseplanen og planerne for de kommende dage.
Herefter går vi ud og spiser middag.
Vi starter med at lære om dette spændende land ved at besøge den ældste del af hovedstaden, kasbahen. Bydelen er på UNESCO’s liste over verdensarv og blev kaldt “et mesterværk” af arkitekten Le Corbusier.
Vi går rundt i de smalle gader og ser små butikker, museer og markeder. Undervejs spiser vi frokost på en hyggelig, lokal restaurant.
Bagefter besøger byens botaniske have. Herefter tager vi svævebanen op til det store Martyrmonument, Maqam Echahid. Her ser vi også museet, der fortæller om Algeriets kamp for at blive et frit land.
Ved 19-tiden flyver vi syd på mod Ghardaia, der også kaldes porten til Sahara.
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet, inden vi begiver os mod M’Zab-dalen, et UNESCO-område midt i Sahar.
Her besøger vi Ksar, også kendt som perlen i oasen. Det er en landsby gemt mellem bakker, hvor tiden synes at stå stille.
Om eftermiddagen smager vi på det lokale køkken og fortsætter til Beni Isquen, en velbevaret by fra det 10. århundrede, der giver et fascinerende indblik i områdets historie og kultur.
Vi runder dagen af med en kop te og et besøg på det livlige marked, før vi vender tilbage til hotellet.
Om formiddagen udforsker vi flere af landsbyerne i M’Zab-dalen og fordyber os i deres unikke arkitektur og historie.
Efter frokost begiver vi os ud i Sahara-ørkenen i 4-hjulstrækkere, hvor vi kører væk fra al civilisation. Her får vi mulighed for at klatre i de imponerende sandbanker, nyde solnedgangen og opleve den spektakulære stjernehimmel.
Efter en uforglemmelig dag vender vi tilbage til hotellet og afslutter med en aftensmad.
Vi starter dagen tidligt med morgenmad og flyver derefter tilbage til Algiers.
Herfra kører vi til Djemila, en enestående romersk ruinby, der er UNESCO-verdensarv og kendt for sine velbevarede templer, teatre og mosaikker.
Sidst på dagen fortsætter vi til Constantine, også kendt som ‘Broernes By’, hvor dramatiske broer spænder over dybe kløfter, og byen byder på en rig historie, gamle paladser og imponerende udsigter. Vi afslutter dagen med indtjekning på vores hotel.
Efter morgenmad på hotellet starter vi vores rundtur i Constantine, også kendt som ‘Broernes By’.
Vi besøger det storslåede Ahmed Bey-palads, et af Algeriets fineste osmanniske bygningsværker, med smukke gårdhaver og mosaikker skabt af fliser fra både Algeriet og udlandet.
Herefter går vi over den ikoniske Pont de Sidi M’Cid, en hængebro, der spænder over Rhummel-floden og engang var verdens højeste. Vi stopper også ved Monument aux Morts, et mindesmærke for byens faldne fra Første Verdenskrig.
Efter frokost besøger vi Constantines store moské, bygget i 1135, og spadserer gennem den livlige medina fyldt med handlende og lokale specialiteter.
Sidst på dagen kører vi tilbage mod Algier og tjekker ind på vores hotel.
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet og kører derefter en time til
Tipaza for at udforske de imponerende romerske ruiner.
Tipaza var oprindeligt en fønikisk handelsstation, som senere blev erobret af romerne og forvandlet til en militærkoloni af kejser Claudius. Disse ruiner er blandt de mest berømte i hele Nordafrika.
Undervejs tager vi en kaffepause langs Middelhavskysten for at nyde udsigten. Vi besøger også det anerkendte arkæologiske museum i Cherchell, som rummer nogle af Algeriets fineste skulpturer og mosaikker.
Efter frokost udforsker vi de tilbageværende romerske templer, herunder Cleopatra Celinas grav – datter af dronning Kleopatra og Marcus Antonius. Graven er både storslået og imponerende, og den er stadig et ukendt vidunder for de fleste turister.
Sidst på dagen kører vi tilbage til vores hotel i Algier.
Det er vores sidste aften sammen i Algeriet og slutter dagen af med en afskedsmiddag. For dem, der stadig har energi, er der også mulighed for at slutte turen af med en drink i byen.
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet. Herefter afsluttes rejsen med transport til lufthavnen.
Har du brug for ekstra overnatninger eller hjælp til fly, kan jeg hjælpe med at arrangere dette.
Jeg hedder Per Sommer og driver rejsebureauet Taste the World.
Udover at arrangere rejser til destinationer som Algeriet, laver jeg rejsepodcasts og -artikler om mindre besøgte steder.
Jeg har altid været fascineret af muslimske lande – lande, som ofte bliver misforstået i Vesten, og hvor medierne sjældent tegner et retvisende billede. De byder på varme mennesker, rige kulturer og en historie, der strækker sig tusinder af år tilbage. Algeriet er ingen undtagelse. Som Afrikas største land kombinerer det historie, kultur og natur, som jeg glæder mig til at dele med dig.
Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte mig på per@tastetheworld.dk eller telefon 60 48 34 44.
Hotel Ralf er et 4-stjernet hotel i Algier, hvor du bor på værelse med aircondition, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse.
Nogle værelser har en balkon med udsigt over byen.
Hotellet har en turens lækreste buffetmorgenmad.
Her er også en hyggelig terrasse, gratis Wi-Fi og en døgnåben reception.
Hotel Belvedere er et 3-stjernet hotel i Ghardaïa, Algeriet. Hotellet tilbyder værelser med aircondition, fladskærms-tv, skrivebord og eget badeværelse med gratis toiletartikler. Faciliteterne inkluderer en restaurant, terrasse, have, fitnesscenter og gratis Wi-Fi. Receptionen er døgnåben, og personalet taler arabisk, engelsk og fransk.
Protea Hotel er et 4-stjernet. Værelserne er med aircondition, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse. Nogle værelser har balkon med udsigt over byen. Hotellets restaurant serverer internationale retter, og der er en bar, som også sælger alkohol.Hotellet har også en terrasse, gratis Wifi og en døgnåben reception.
For at rejse til Algeriet skal danske statsborgere have et gyldigt visum.
Her er de vigtigste ting, du skal vide:
For flere detaljer og vejledning kan du læse mere her:
Sådan får du visum til Algeriet
Det er vigtigt at holde sig opdateret med Udenrigsministeriets rejsevejledning. Den kan du læse på:
Rejsevejledning for Algeriet – UM.dk
Min egen erfaring er, at Algeriet er meget sikkert for rejsende, især i de områder, vi besøger. Vi rejser altid med lokale guider, som kender regionen og sikrer en tryg oplevelse. Myndighederne i Algeriet gør desuden en stor indsats for at beskytte turister, og vi tager alle nødvendige forholdsregler for at prioritere sikkerheden.
Bemærk, at det ofte er påkrævet, at turistgrupper i Algeriet ledsages af en sikkerhedskonvoj visse steder. Vagterne i konvojen udskiftes, når vi krydser fra én wilaya (provins) til den næste. Dette kan forlænge rejsetiden betydeligt, og der kan derfor forekomme lange køreture. Vi opfordrer dig til at være forberedt på dette.
Rejsen starter og slutter i Algier, Algeriet.
Fly fra Danmark til Algier er ikke inkluderet i rejsens pris.
Der er mange internationale fly til Algier Houari Boumediene Lufthavn. Der er ingen direkte fly fra Danmark til Algier, så det kræver mindst én mellemlanding at komme frem.
Ofte er det billigst at flyve over Paris med Air France, via Frankfurt med Lufthansa eller via Istanbul med Turkish Airlines.
Du skal ankommet senest den 12. april 2025 til Algier, da vi dagen efter starter tidligt om morgenen. Transfer fra lufthavnen i Algier til centrum er inkluderet i rejsens pris.
Du skal selv booke din flybillet til Algier. Men jeg rådgiver gerne om de bedste og billigste billetter.
Denne rejse er åben for alle deltagere, der søger et ekstraordinært rejseeventyr.
For at deltage skal du minimum være 16 år.
Det vigtigste er, at du har åbent sind, en positiv ånd og er klar på et eventyr. Du vil gerne udvide din horisont og er klar til at møde både lokalbefolkningen og de andre medrejsende.
Prisen for turen inkluderer indkvartering i et dobbeltværelse – twin beds
Ønsker du at bo på dit eget værelse, skal du betale et tillæg på 2.600 DKK.
Du kan også vælge at bo på værelse med en af samme køn fra gruppen, hvis det er milgit.
I det tilfælde, hvor vi ikke kan matche to af samme køn i samme værelse, får du enkeltværelse og skal betale tilægget på 2.600 DKK.
For at deltage i rejsen forventes det, at du er i almindelig god fysisk form.
Du skal kunne gå mindst 10 km om dagen og selv bære din bagage.
Vi kommer til at gå meget, og på enkelte dage kan vi komme til at gå op til 15 km. Der vil også være en del trapper – i sær i byerne Algier og Constantine.
I Algeriet kan du ikke regne med at bruge internationale betalingskort som MasterCard og Visa, da mange steder kun accepterer kontanter. Det kan også være svært at hæve i automater
Derfor bør du medbringe en passende mængde kontanter i Euro, da denne valuta er nemmest at veksle til den lokale valuta, algeriske dinarer (DZD).
Det er normalt og sikkert at veksle på det sorte marked, hvor kursen typisk er bedre end hos officielle vekselkontorer.
Den officielle kurs er ca. 145 dinarer for en euro, mens kursen på det sorte marked er omkring 240 dinarer for en euro (november 2024). ‘
Spørg din guide eller på dit hotel, hvor du trygt kan veksle.
Når du veksler i Danmark, er det en god idé at sikre dig, at dine eurosedler er i god stand – undgå sedler, der er krøllede, beskadigede eller skrevet på.
Du bør have eurosedler i forskellige størrelser – fx 20-, 50- og 100-eurosedler – så du nemt kan veksle det beløb, du har brug for. Rejser du med en grupperejse med Taste the Worlds hjælper vores lokale guide med at finde et sted at veksle penge ved ankomst.
Et typisk dagsbudget for måltider og småudgifter ligger ofte mellem 20 og 40 euro.
Ja, der er wifi på de hoteller, vi bor på. Vær dog opmærksom på, at dit danske SIM-kort sandsynligvis ikke er dækket af en roamingaftale i Algeriet, som det er i EU-landene. Det betyder, at det kan være meget dyrt at bruge dit danske SIM-kort til data.
Hvis du har brug for at være online uden for hotellerne, anbefaler jeg, at du køber et lokalt SIM-kort, som ofte er en langt billigere løsning.
Rejseforsikring er obligatorisk for alle, der rejser med Taste the World.
Bevis for forsikring skal sendes inden rejsen. Kontakt mig venligst for at få anbefalinger til forsikringsselskaber.
Jeg anbefaler, at du tegner en omfattende forsikring, der også dækker dig fuldt ud for aflysninger på grund af sygdom, mistet bagage osv.
Du bør tegne din forsikring samtidig med, at du booker rejsen.
Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Algeriet, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre mit bedste for at leve op til programmet.
Det er vigtigt, at deltagerne er fleksible og forstår, at dette er en naturlig del af at rejse i Algeriet.
Selvom jeg altid vil bestræbe mig på at besøge så mange af rejseplanens destinationer som muligt, forbeholder jeg retten til at udelade bestemte steder og tilbyde et alternativ.
Ingen vaccinationer er obligatoriske, men du bør søge råd hos en praktiserende læge, sygeplejerske, farmaceut eller rejseklinik – gerne 8 uger før afrejse.
Yderligere information kan du finde her:
Statens Seruminstitut
Vegetarer kan generelt få god forplejning, men udvalget for veganere og især for glutenfri kost kan være meget begrænset visse steder.
Har du særlige diætbehov, bør du overveje disse begrænsninger nøje.
Kontakt mig gerne inden du booker din tur, så vi kan drøfte dine behov.
Algeriet er et ret åbent og frit land, når det gælder påklædning, og derfor skal kvinder heller ikke være tildækket.
Du kan sagtens gå i jeans, t-shirts osv. Generelt bør du undgå tøj, der er for stramt, gennemsigtigt osv.
I moskeer skal kvinder tildække deres hår, så medbring et tørklæde. Det er ikke velanset, at mænd og kvinder går i shorts.
Algeriet har en minimal turistinfrastruktur og modtager langt færre besøgende end nabolande som Marokko eller Tunesien.
Serviceniveauet kan derfor ikke sammenlignes, og logistisk set er Algeriet stadig en udfordrende destination. Tingene vil sandsynligvis ikke altid gå som planlagt. For mig er det dog en del af charmen ved at rejse i Algeriet.
Jeg hjælper dig gerne med at skræddersy din egen rejse til Algeriet.
Vi rejser kun til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Vi rejser ikke til destinationer overfyldt med turister.
Fra frokost på en lokal restaurant til afslapning i en park eller et måltid hos en lokal – rejser med Taste the World handler altid om det menneskelige, som er kernen i at rejse.
Vi tror på, at rejser handler om at dele oplevelser med ligesindede. Vores små grupper skaber en hyggelig og social atmosfære.
På alle vores rejser bruger vi lokale guider, som er omhyggeligt udvalgt. De kender de steder vi besøger så godt som deres egen bukselomme.
Vi forsøger at arrangere aktiviteter, som ellers ville være vanskelige at opleve som individuel rejsende.
Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så kontakt os på e-mail, telefon eller via Messenger.
Vi lægger vægt på gennemsigtighed og giver dig alle de nødvendige informationer, så du kan træffe en velinformeret beslutning om din rejse.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og du får en mail, når der er nyt på rejsebloggen.
Som tak for din tilmelding får du også den gratis e-bogen “Rejse til Syrien”
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Har du et spørgsmål om rejsen til Algeriet, så skriv.
Jeg svarer hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe på 60 48 34 44.
Tilmelder du flere end dig selv, så skriv navnene på dine medrejsende i kommentarfeltet.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.