Libanon er det land, jeg har besøgt flest gange i Mellemøsten. Måske også det land, jeg har besøgt flest gange i det hele taget. Derfor har det en særlig plads hos mig.

Jeg holder meget af Libanon. Af Beirut, som både er en moderne by med stærke restauranter, caféer og byliv, men også en by, hvor historien ligger tæt under overfladen. Af libaneserne, som ofte møder dig med stil, varme og en naturlig nysgerrighed. Og af følelsen af at være i et lille land, hvor verden skifter form på ganske få kilometer.

Et lille land med mange facetter

Libanon er ikke stort, men det rummer mere, end kortet afslører.

På samme dag kan du vandre i de grønne bjerge, køre gennem små landsbyer, se spor efter fønikere, romere og korsfarere og ende dagen ved Middelhavet. Det er netop den blanding, der gør landet så særligt: bjerge og strand, storby og landsbyer, oldtid og nutid, elegance og rå virkelighed.

Her føles historien aldrig langt væk. Den dukker op i Byblos, i Baalbek, i Tripoli, i bjergene og midt i Beirut, hvor det moderne liv hele tiden møder fortiden.

Maden alene er næsten rejsen værd

Og så er der maden.

Hvis du spørger mig, hører Libanon til blandt de bedste madlande i verden. Meze, friskbagt brød, hummus, tabbouleh, grillet kød, fisk, søde sager og lange måltider, hvor bordet langsomt fyldes op. Maden er ikke bare noget, du spiser. Den er en stor del af måden, du møder landet på.

Hvis du drømmer om et lille land med store kontraster, grønne bjerge, middelhavsstemning, stærk historie, venlige mennesker og mad, du kommer til at savne bagefter, så er Libanon et af de steder, der bliver ved med at kalde.