Kun fire timers flyvning fra København ligger et af mine yndlingslande – Libanon. Er du klar på et rejseeventyr ud over det sædvanlige, masser af smuk natur, god mad og en enorm gæstfrihed, så er Libanon nok også noget for dig. Og så vil du nok også blive positivt udfordret på nogle af de gængse forestillinger om Mellemøsten.
‘Welcome to Lebanon’ – Mellemøstens gæstfrie befolkning
Trods historisk modgang så er libaneserne nogle af de venligste og mest imødekommende mennesker, jeg har mødt.
Da jeg besøgte landet i november 2021, blev jeg overalt mødt med smil og “Welcome to Lebanon!”. Libaneserne lægger ikke skjul på, at de dødtrætte af korrupte politikere og situationen. Men de elsker samtidig deres land, og jeg oplevede en stolthed over deres kultur – på trods af alt det, der ikke fungerer.
Flere af mine bekendte advarede mod stærk fattigdom i landet. Sandheden er, at mange har det svært i landet, men det er ikke et land, hvor du for eksempel ser tiggere i gaden eller hjemløshed.
Rigtig mange libanesere taler godt engelsk, og du vil helt sikkert falde i snak med en del lokale. Et godt råd er ikke at tage emner op som religion og politik op – medmindre vedkommende selv gør det.
På billedet: Min vandreguide Elie og mig selv.
Mange forbinder Mellemøsten med ørken, kameler og beduiner.
Men sådan er Libanon slet ikke. Der er vist en importeret kamel – eller to. Men ellers er Libanon er frodigt og bjergrigt land. Jeg har været på nogle af de smukkeste vandreture i bjergene i det nordlige Libanon.
Her gik jeg rundt i frodig natur med tæt skov, hvor jeg blandt andet så de kendte cedertræer, der også pryder det libanesiske flag. I Kadisha Valley så jeg også masser af forladte munkeklostre, hvor de kristne gemte sig i huler fra potentielle fjender.
Dagen før var jeg nede ved kysten, hvor jeg dasede på stranden og så den flotteste solnedgang i Middelhavet.
Og så er der maden – alene den kan få mig til at hoppe på en flyver til Libanon i morgen.
Du kender sikkert allerede retter som hummus, shawarma og fladbrød. Ofte fastfood her i landet. Men i Libanon er maden altid frisklavet og med masser af lækre grøntsager.. Libanesernes svar på tapas hedder mezze, og er noget af det, jeg holder allermest af. Det er f.eks. retter som tabouleh (persillesalat), kafta (små kødboller), fattoush (brødsalat), manakish (en slags pizza), frisklavede falafel og baba ganoush (aubergine-dip). Vestlig mad er der også masser af. Og en af de bedste burgere, jeg har fået, fik jeg på en lille restaurant i Beirut.
Når det kommer til drikkevarer, så bliver der produceret masser af vin i landet – også af høj kvalitet. (Alkohol fås rigtigt mange steder – mere end 40 % af befolkningen er kristne). Frisk juice kan også fås de fleste steder. Blandt mine favoritter er frisk granatæble-juice, der sælges på mange gadehjørner.
Og i forhold til landets økonomiske krise så oplevede jeg på intet tidspunkt mangel på mad.
Libanon er en historiske Maggi-terning – et koncentrat af alt fra verdens største til romerske tempel (Bacchus-templet i Baalbek) til et blik ind i nyere libanesisk historie, hvor du stadig kan se skudhuller i husene i Beirut fra borgerkrigen som fandt sted fra 1975 til 1990. For at få det fulde udbytte af din tur til Libanon, så vil jeg anbefale dig, at læse lidt op på landets historie, inden du tager afsted.
Hvis du tror, at alle lande i Mellemøsten er lig med Islam, så kan du godt tro om igen. Libanonen er et kluddetæppe af forskelige religiøse grupper og nationaliteter. Cirka 30- 40 % af befolkningen tilhører en eller anden form for kristen tro (for eksempel maronitter, katolikker eller græsk ortodokse). Muslimer udgør formentlig ca. 60 % af befolkningen. Der har ikke været en folketælling siden 1930’erne, så tallene er lidt usikre.
Når du kommer rundt i landet, så kan du ofte hurtigt finde ud af, hvilken religion er herskende i området. I bjergene i det nordlige Libanon, ser du næsten udelukkende kun kirker i byerne. Mens for eksempel den sydlige del af Beirut og Baalbek primært er beboet af muslimer.
Trods landets mangfoldighed tror mange libanesere stadig på, at landet kan leve i fred og harmoni. De senere år er landet dog blevet udfordret af de mere end 1 millioner flygtninge fra Syrien, som opholder sig i landet.
Da jeg besøgte de romerske templer i Baalbek (november 2021), havde jeg stort set det store historiske område helt for mig selv. Og det var fantastisk!. Ikke noget med at tidsbestille adgang eller stå i lange køer – som man skal til mange attraktioner i Europa.
Som nævnt i indledningen, så er det ikke just gode nyheder, der kommer ud af landet, og det skræmmer helt sikkert mange turister væk.
Men jeg følte mig på intet tidspunkt usikker i landet. Kriminaliteten er utroligt lav, og jeg kunne færdes stort set overalt. Der er dog enkelte områder langs grænserne til Israel og Syrien, hvor Udenrigsministeriet fraråder, at man rejser til. Tjek altid deres rejsevejledning
Libaneserne tørster efter mere turisme for at få gang i økonomien – og mange bad mig om at sprede budskabet om, at man sagtens kan besøge landet. Det er hermed gjort :).
Den libanesiske økonomi er tæt på kollaps, og landet mangler i den grad udenlandsk valuta. Som turist med dollars eller euro betyder det, at det er billigt at besøge landet for tiden.
Tricket, og det som alle gør, er at medbringe cold cash, og så veksle på det sorte marked. Det lyder umiddelbart lyssky. Men det sker helt åbenlyst og ifølge flere lokale, så er det heller ikke ulovligt.
Hvis du veksler 100 dkk til den officielle kurser (fx via en hæveautomat), så får du 22.900 libanesiske pund. Veksler du til gengæld på det sorte marked, så kan du få op til 300.000 libanesiske pund. Altså mere end ti gange så mange penge ved at veksle sort.
En cappuccino på en smart café kan du typisk få til 7- 12 dkk. Og en god traditionel frokost kan du få til omkring 30-40 dkk. Og en tur med Uber i Beirut koster mellem 20 – 50 dkk.
Ovenstående beregninger er fra november 2021 Kursen på det sorte marked kan ændre sig med kort varsel.
Nogen hader det – andre elsker det. Men hvis du er typen, der ikke kan lige uventede overraskelser på din ferie, så er Libanon nok ikke noget for dig. Jeg er til gengæld en af dem, der elsker, når der sker noget uventet. Det gør bare ferien til noget, som jeg husker endnu bedre bagefter.
Måske var der et strømsvigt, imens jeg ventede på min kaffe på caféen, og måtte vente 30 minutter på at få den – til strømmen er tilbage igen. Til gengæld faldt jeg i snak med personen ved siden af, der viste sig at være en syrisk flygtning. Det gav mig et indblik, hvordan det er at leve et liv på flugt samt at blive klogere på krigen i Syrien..
Måske fik jeg fat i en taxa/Uber, der var så gammel og udkørt, at den var ved at falde fra hinanden.. Til gengæld faldt jeg i snak med chaufføren, der fortalte om den kæmpe eksplosionen på havnen i Beirut i 2020. Og så fik jeg lige et tip til den lækre restaurant, som jeg aldrig selv ville have fundet.
Eller som her på billedet, hvor jeg pænt måtte vente på, at hyrderne havde fået deres geder ned af bjerget.
Trods utallige krige, kriser og kaos har libaneserne altid forstået at holde nogle seriøse fester – og det fortsætter de med. Da jeg besøgte Beirut i november 2021, boede jeg i området kaldet Mar Mikhail, som blandt andet er epicentret byens natteliv. Her findes utallige barer, restauranter og natklubber, hvor de lokale giver den gas hver weekend. Husk din pæne skjorte eller kjole, for libaneserne gør noget ud af sig selv, når de går ud.
Og det er ikke kun i Beirut, at du kan kaste dig ud i nattelivet. Byer som Jounieh og Byblos har også et godt natteliv.
Libanon er geografisk set et dejligt overskueligt land. Danmark er fire gange så stort som Libanon. Trods manglen på god offentlig transport, så er det forholdsvis let at komme rundt i landet. Da jeg besøgte landet, så lejede jeg for eksempel en taxa en hel dag, som kostede mig lige under 300 dkk
Har du lidt mere eventyr i blodet, så kan du også leje en bil og køre rundt selv. Men trafikken er kaotisk, og mange lyskryds virker ikke. Men lejer du en bil, så er det utroligt billigt, og du har meget mere frihed. Jeg lejede en lille bil i fire dage hos Avis, som kostede ca. 600 dkk i alt. Men book hjemmefra eller online – det er billigst.
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Mød Tina Vinther Dahl i denne podcast, hvor hun deler sin historie om at krydse det sydlige Afrika på cykel. Fra de buldrende vandfald ved Victoria Falls til den ikoniske udsigt til Table Mountain i Cape Town. En rejse på i alt 21 dage.
Gør dig klar til en rejse ud over det sædvanlige med denne episode af Taste the World, hvor du kan blive klogere på eventyrlige vandreferier i Iran og Libanon – set gennem øjnene på en modig solorejsende kvinde.
I denne episode handler det om alternative steder, som du skal opleve på en tur til Washington DC – USA hovedstad.
I denne episode handler det om alternative steder, som du skal opleve på en tur til Washington DC – USA hovedstad.
I denne episode, der sætter fokus på Pakistan, udforsker vi landet, som trods et dårligt ry har så meget at byde på.
I denne podcastepisode går turen til Trondheim – Norges tredjestørste by med omkring 180.000 indbyggere. Byen, der er overset af mange danskere, byder på et væld af historiske, kulturelle og naturskønne oplevelser.
Gå ikke glip af nyt indhold fra Taste the World.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og du får en mail, når der er nyt på rejsebloggen.
Som tak for din tilmelding får du også den gratis e-bogen “Den ultimative guide – bliv vært på Airbnb” tilsendt.
Taste the World er en rejsehjemmeside for alle, der ønsker rejseoplevelser med kant.
Hjemmesiden er drevet af mig, Per Sommer, som elsker at rejse.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
