Den alternative hipster-bydel Darwin, Bordeaux

Iværksætteri, Frankrigs største øko-restaurant, by-haver, skater-kultur og flot street-art. Det hele smelter smukt sammen i Bordeaux’ alternative bydel Darwin Ecosysteme.

Det var et rent tilfælde, at vi fandt Darwin i Bordeaux. Vi var sultne og på Google Maps havde jeg fundet en restaurant i nærheden, som har fået gode anmeldelser. Det viste sig, at restauranten var en del af Bordeaux’ hippe øko-iværksætter-område Darwin. Besøget endte med at blive et af højdepunkterne i denne smukke franske by.

Abonner på nyhedsbrev

.

Jeg accepterer at få tilsendt nyhedsbreve. ( Læs mere )

Fra gammel kaserne til øko-bydel

Darwin Ecosysteme er etableret i en gammel nedlagt kaserne, som siden 2008 har været centrum for Bordeaux’ unge iværksættere, øko-freaks, skatere og kunstnere. Området ligger på den modsatte side af floden Garonne i forhold til Bordeaux’ smukke gamle bycentrum. Så her er mindre turistet end resten af byen, da det ikke lige er et sted, man bare kommer forbi. Men de lokale har i stor stil taget Darwin til sig, som især besøger området i weekenderne.

Frankrigs største øko-restaurant

Da vi ankom til Darwin, gik vi direkte efter et sted at spise frokost. Vi fandt hurtigt ‘Magasin Général’, hvor de serverede søndags-brunch. Restauranten ligger i en stor hal, som er smukt og rustikt indrettet. Desværre for os, så var alt fuldt booket. Vi blev i stedet henvist til stedets lille supermarked og ‘Deli’. Her fik noget sundt og velsmagende pasta og salat.

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Efter frokosten gik vi på opdagelse i det 20.000 m2 store område. Stemningen er helt unik. De smukke gamle og slidte militærbygninger er et godt match til områdets mange aktiviteter.

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Skaterne har fået masser af plads. Her er både udendørs- og indendørsanlæg. I ‘Le Hangar’, som er en kæmpe hal, er der bygget ramper og andre udfordringer af gamle genbrugsmaterialer. Og for et beskedent beløb, så kan besøgende også få lov til at prøve de mange baner.

 

Uden for hallen ligger en økologisk by-have, hvor byens borgere dyrker økologiske grøntsager. Små skilte fortæller, hvad der bliver dyrket i de små haver.

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Ikke langt fra haverne står en gammel forfalden bygning uden tag, døre og vinduer. Kun de rå vægge står tilbage. De nu blevet omdannet til lærreder for områdets street-art-kunstnere.

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Vi endte med at bruge meget længere tid end beregnet på Darwin, Her er også gallerier, kontorfællesskaber, et værksted for motorcykel-entusiaster og meget mere.

Sådan kommer du til Darwin fra Bordeaux centrum

Offentlig transport

Tag sporvogn linje A til Stalingrad stoppestedet. Herfra tager det ca. 10. minutter at gå til Darwin.

Til fods

Der er ca. 3 km fra centrum af Bordeaux til Darwin. Kryds floden over broen Pont de Pierre. Drej til højre lige efter broen og gå langs floden. Turen tager ca. 30-40 minutter.

Adresse
87 Quai des Queyries, 33100 Bordeaux, France

Darwin, Bordeaux, Frankrig

Læs mere om Darwin

Bordeaux Tourism: DARWIN ECOSYSTEME, THE ALTERNATIVE PLACE OF THE RIGHT BANK

Cities in transition: Darwin Ecosysteme

Læs andre rejseartikler om Frankring her på Taste the World

Besøg Paris’ forladte og hemmelige jernbane – La Petite Ceinture

La Recyclerie – nyt liv i den glemte stationsbygning

Darwin, Bordeaux, Frankrig

More from Per Sommer

Lille lækker film om tre kokkeskoler

I dag faldt jeg over denne film, som præsenterer tre forskellige kokkeskoler,...
Læs mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *