Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Mit formål med denne artikel er ikke at overbevise dig om, at det er 100 % sikkert at rejse til Syrien, for der er stadig en del udfordringer i landet. Men sikkerhedssituationen har forbedret sig markant de seneste år. Men vælger du at rejse til Syrien, så er det vigtigt at du gør det på et oplyst grundlag, og jeg håber at denne artikel kan være med til, at du kan tage den beslutning, der er bedst for dig.
Inden borgerkrigen brød ud i 2011, var Syrien en populær turistdestination i Mellemøsten med omkring 8 millioner besøgende årligt. Krigen ændrede dog alt og gjorde landet til et af de farligste steder i verden.
Mange ved ikke, at der fra 2018 og frem igen er blevet forholdsvist roligt i landet. De syriske regeringsstyrker har nu kontrol over store dele af landet. De områder, der er under kontrol af de syriske regeringsstyrker, oplever i dag en stor grad af stabilitet og sikkerhed.
Af samme grund besluttede den syriske stat i 2019 at begynde at udstede visum til turister igen. Ifølge deres vurdering er de områder, som de kontrollerer, nu så sikre, at landet kan stå inde for sikkerheden for de udlændinge, der besøger landet.
Disse områder inkluderer de mest populære turistattraktioner som Damaskus, Maaloula, Homs, Aleppo, Krak de Chevaliers, Palmyra, Bosra og landets middelhavskyst. Nederst på siden kan du se et kort over de områder, som er sikre at besøge som udenlandsk turist.
Der findes ingen rejsevejledning for Syrien på det danske udenrigsministeriums hjemmeside. Kigger man på rejsevejledninger fra andre lande, fraråder de alle rejser til landet. Dette gælder lande som Sverige, Norge og Storbritannien. De har udstedt generelle vejledninger for hele landet og skelner ikke mellem sikre og usikre områder, som de syriske myndigheder gør.
Rejsevejledninger fra
Vær opmærksom på, at rejsevejledningen fra det danske udenrigsministerium kan påvirke dækningen på din rejseforsikring.
Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere rådgivning.
Når de syriske myndigheder siger, at store dele af landet er sikre at besøge, og flere landes udenrigsministerier samtidig siger det modsatte, hvem skal man så lytte til?
Jeg besøgte selv landet i april 2024 og valgte at stole på de syriske myndigheders anbefalinger. Desuden læste jeg mange rejseberetninger fra rejsende, der havde besøgt Syrien for nylig. Jeg skrev også til flere turisterguider i landet for at få deres vurderinger.
Ud fra de mange rejseberetninger og råd fra de lokale turistguider, blev det klart for mig, at sikkerhedssituationen i landet de seneste år har ændret sig markant til det bedre. Jeg kunne læse mig frem til, at der er mange checkpoints, når man kører rundt i landet. Men sjældent tager det under et minut at komme igennem nu. Sådan var det ikke i 2018, hvor tasker og bagagerum ofte blev gennemsøgt i meget lang tid.
Jeg har besøgt Syrien to gange. Én gang før borgerkrigen brød ud, og senest i april 2024. Mit seneste besøg blev på mange måder en livsændrende rejse. Der var mange skræmmebilleder, der blev visket ud på min rejse, og jeg har mange positive ting at sige om landet.
Det er ingen hemmelighed, at jeg havde sommerfugle i maven den morgen, jeg steg ind i taxaen i Beirut, som skulle køre mig til Syrien. Tankerne rumsterede i hovedet: Var jeg en komplet idiot at tage til et land som Syrien? Hvad hvis noget gik galt? Ville jeg overhovedet komme ud igen?
De mange bekymrende tanker blev heldigvis hurtigt gjort til skamme. I den uge, jeg opholdt mig i Syrien, følte jeg mig slet ikke utryg. Som turist er det svært at vurdere den større geopolitiske situation, men da jeg gik rundt på gaden, følte jeg mig langt mere tryg, end hvis jeg for eksempel gik rundt i en storby som New York. Det er mit klare indtryk, at landet gør meget for at sikre turister, der besøger landet.
Hvis du vælger at rejse til Syrien, så er jeg sikker på, at du vil få en rejseoplevelse for livet. Men du må gøre op med dig selv om du føler dig tryg ved at besøge landet.
Skal du stole på de syriske myndigheder og de mange rejseberetninger fra rejsende, der har været i landet. Eller skal du følge rejsevejledningerne fra diverse udenrigsministerier og vælge at rejse til et andet land?
Min anbefaling er at undersøge alle tilgængelige oplysninger og træffe en informeret beslutning baseret på din egen risikovurdering. Jeg valgte at rejse til Syrien og fortryder det ikke. Og jeg skal helt sikkert besøge landet igen.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på per@tastetheworld.dk.
Gå ikke glip af rejseinspiration
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Taste the World
Gratis e-bog om Syrien
Som en tak for din tilmelding, vil jeg gerne dele min e-bog:
“Syrien – det skal du vide inden din rejse”
Bliv guidet gennem alt fra planlægning og pakkelister til kulturelle tips og nyttige gloser. Når du har tilmeldt dig nyhedsbrevet får du en mail med link til nyhedsbrevet.
Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspolitik
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og du får en mail, når der er nyt på rejsebloggen.
Som tak for din tilmelding får du også den gratis e-bogen “Rejse til Syrien”
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.