Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
At rejse til Algeriet kræver lidt planlægning, især når det gælder valg af flyrute og praktiske forhold. Denne guide giver dig overblik over dine muligheder og vigtige råd, så du kan starte din rejse uden problemer.
Der er ingen direkte fly fra Danmark til Algier, så du skal forvente mindst én mellemlanding. Heldigvis er der mange gode ruter at vælge imellem:
Air France via Paris
En populær og ofte prisvenlig løsning med mange daglige forbindelser fra Paris til Algier.
Lufthansa via Frankfurt
Ideel for rejsende fra Jylland. Frankfurt Lufthavn er stor, så husk at planlægge tilstrækkelig transfer-tid.
Turkish Airlines via Istanbul
Tilbyder afgange fra både København og Billund med en smidig mellemlanding i Istanbul.
KLM via Amsterdam
Et godt valg med hyppige forbindelser fra København og Billund samt en nem og effektiv transfer i Amsterdam.
Vueling Airlines via Barcelona
En budgetvenlig mulighed, der også giver mulighed for et stop i Barcelona.
Iberia via Madrid
Et spansk flyselskab, der forbinder København og Algier med mellemlanding i Madrid – en perfekt mulighed for at kombinere rejsen med en tur til den spanske hovedstad.
Når du leder efter flybilletter til Algeriet, kan du med fordel bruge tjenester som Momondo eller Google Flights til at sammenligne priser og finde de bedste ruter.
Et godt råd: Hvis prisforskellen ikke er for stor, anbefaler jegt altid at booke direkte hos flyselskabet i stedet for via et online-rejsebureau. Skulle der opstå problemer undervejs, er det langt lettere at få hjælp, hvis du har booket direkte hos flyselskabet.
I store lufthavne som Frankfurt, Paris, Istanbul og Madrid anbefales det at have mindst to timers transfer for at undgå stress og sikre, at din bagage når frem samtidig med dig.
På en tidligere rejse til Algier valgte jeg Lufthansa via Frankfurt, men med kun én times transfer blev det en stressende oplevelse. Vi nåede flyet, men vores bagage gjorde ikke. Den ankom først dagen efter, hvilket heldigvis gik fint, men det kunne have været undgået med bedre planlægning.
Når du lander i Algier, kan immigration og told tage tid, især hvis flere fly ankommer samtidig. Sørg for at:
Det er ulovligt at medbringe droner og kikkerter til Algeriet. Hvis du har disse genstande med, vil de blive konfiskeret i lufthavnen. Du kan dog få dem udleveret igen, når du forlader landet. Sørg for at informere toldmyndighederne og følge deres anvisninger for at undgå problemer.
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.