Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Kasbahen i Algier er mere end bare en historisk bydel – det er en levende fortælling om Algeriets rige kultur og dramatiske historie. Fra de snørklede gader og osmanniske paladser til vægmalerier, der mindes frihedskampen, er kasbahen et sted, hvor fortid og nutid smelter sammen.
Inden jeg besøgte Algier og kasbahen, var min eneste reference til stedet sangen “Rocking the Casbah” af bandet The Clash. Men besøget blev en af højdepunkterne på min rejse til landets hovedstad. Algier er på mange måder en moderne by, men i kasbahen træder man direkte ind i historien. Her mærker man fortidens vingesus i de smalle gader og mellem de hvidkalkede bygninger, der emmer af kulturarv og gamle fortællinger.
Kasbahen, også kendt som Al-qaṣabah, har en historie, der strækker sig langt tilbage. I antikken fungerede området som en punisk og senere romersk havn.
Det var dog i det 10. århundrede, at kasbahen blev grundlagt af ziriderne ( et berberdynasti, der regerede i Nordafrika fra omkring det 10. til det 12. århundrede.), og det udviklede sig hurtigt til et blomstrende centrum på en bakke, der strakte sig mod havet. Senere, under osmannisk styre, blev Kasbahen politisk magtcentrum og hjemsted for imponerende bygninger, der stadig kan opleves i dag.
Efter den franske kolonisering i 1830 mistede Kasbahen sin status som byens hjerte, men den spillede en afgørende rolle under Algeriets uafhængighedskrig. Kasbahens labyrintiske gader blev brugt af frihedskæmpere som skjulested, og mange steder vidner vægmalerier stadig om denne vigtige periode.
Kasbahens arkitektur er et kunstværk i sig selv. Smalle, snoede gader, traditionelle huse med indre gårdhaver og osmanniske paladser vidner om århundreders blanding af kulturer og stilarter. Her kan man opleve ikoniske bygninger som Ketchaoua-moskéen.
Men kasbahen er ikke bare en museumsby – den lever og ånder stadig. Duften af friskbagt brød blander sig med lydene fra lokale håndværkere, der arbejder i små værksteder. Gaderne summer af liv, og det er her, man virkelig mærker Algier som en by med sjæl.
I 1992 blev kasbahen optaget på UNESCO’s verdensarvsliste som en anerkendelse af dens unikke kulturarv. Men området står også over for store udfordringer. Mange bygninger er i forfald, og lokale initiativer arbejder hårdt på at bevare både den fysiske og kulturelle arv.
Under mit besøg i kasbahen udforskede jeg området med en lokal guide, der kendte de labyrintiske gader som sin egen bukselomme. Det gjorde oplevelsen helt unik, da guiden kunne dele historier om hver en gade, moské og palads.
Få en gratis rejseguide til Algeriet
Gå ikke glip af min nye e-bog:
“Syrien – Rejseguide”
Bliv guidet gennem alt fra planlægning og pakkelister til kulturelle tips og nyttige gloser. For at få e-bogen skal du blot tilmelde dig mit rejse-nyhedshedsbrev
Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspolitik
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Få rejseinspiration direkte i din indbakke – og få en gratis rejseguide til Algeriet
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en af mine rejser – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.