Det er bagende varmt i Sydfrankrig om sommeren, og 2.000 år gammel, romersk ingeniørkunst er nok ikke liiige det, der får børnene til at hoppe op af poolen af sig selv. Men prop dem ind i bilen alligevel. Stik dem Ipad´en og kør dem til Pont du Gard, selvom de synes, at historie og arkæologi er keeeedeligt.
Gæsteindlæg skrevet af Sune Porse Carlsen, arkitekt og selvstændig byplanlægger
Pont du Gard er et imponerende bygningsværk, som I skal se, hvis I holder ferie i Provence. Det er ganske enkelt en del af ungernes – og din – opdragelse.
Er der brok på bagsædet, så lok med badetøj og Orangina. Pont du Gard er en bro, som krydser floden Gardon, og få hundrede meter væk fra broen kan du og familien snuppe en kølig dukkert ved flodbredden. Her er er vandet så roligt, at selv de små kan være med. Der er ingen gode undskyldninger for ikke at opleve historiens vingesus.
Grauballemanden og ambitiøse romere
For 2.000 år siden er vi i jernalderen, og Grauballemanden og hans venner er i gang med at bygge små, grå og skæve huse af træ og mudder i Danmark.
I Sydfrankrig har romerne større ambitioner. De er ved at konstruere en akvædukt mellem kilderne ved Uzès og byen Nîmes, der dengang hed Nemausus. Det har de gjort mange gange før. De er eksperter i at transportere vand over lange afstande til fontæner og badeanstalter i deres byer. Men denne gang er opgaven meget vanskelig.
Vand fra kilder 50 km. væk
Syd og øst for Nîmes ligger sletterne for lavt til, at de romerske ingeniører kan hente vandet her. Selv romerne kan ikke få vand til at løbe opad. Mod vest er der for mange bakker. Der er kun ét sted at hente vandet, og det i kilderne ved Fontaine d´Eure ved byen Uzès.
Uzès ligger omkring 20 km. nord for Nîmes. Men akvædukten må tage en omvej uden om de små bakker nord for byen, og derfor bliver den 50 km. lang. Højdeforskellen mellem Uzès og Nîmes er på bare 17 meter, og akvædukten skal have et fald på hele strækningen, så vandet løber ned mod Nîmes og ikke stopper undervejs.
Den lave hældning er en udfordring
Når vi bygger huse i Danmark i dag, så skal hældningen på tagene være på mindst 1 til 40, for at sikre, at vandet ikke bliver liggende. Akvædukten mellem Uzès og Nîmes falder 17 meter på en strækning på 50 km. Det svarer til en gennemsnitlig hældning på omkring 1 til 3.000 – 75 gange mindre end i Danmark– så broen skal bygges meget, meget præcist.
Halvanden gange Rundetårn og 52 buer
Da de romerske ingeniører endelig er færdige med at beregne akvæduktens forløb, går konstruktionen af broen i gang. Pont du Gard bliver omkring 275 meter lang og knapt 50 meter høj. Det er næsten 1½ gang så højt som Rundetårn i København.
Den får tre etager. Den nederste bæres af 6 buer, den midterste af 11 buer og den øverste af 35 buer. På toppen af broen ligger selve vandkanalen. Inde i kanalen smører arbejderne en blanding af kalk, svinefedt og saft fra umodne figner på væggene. Det gør overfladerne helt glatte, så vandet flyder så nemt som muligt.
Sten så tunge som en elefant
Byggematerialerne henter arbejderne i et lokalt stenbrud ved floden. Det er blokke af sandsten, der vejer op til 6 ton eller lige så meget som en fuldvoksen, afrikansk elefant. Heldigvis har romerne avancerede værktøjer til rådighed – blandt andet kraner til at løfte de tunge sten på plads. I dag kan vi se, at nogle af de store sten stikker ud fra broen. De bærer stilladset, mens broen bliver bygget.
I Danmark bruger vi mørtel til at holde sammen på teglstenene i en murstensmur. Men der bliver næsten ikke brugt mørtel eller nagler til Pont du Gard. I stedet er stenene hugget så præcist ud, at de passer perfekt til hinanden, og de har ru overflader, så de bliver liggende.
Vand til 270.000 badekar
Det tager omkring 15 år at bygge akvædukten, og mellem 800 og 1.000 mennesker er ansat til at udføre arbejdet. Prisen på akvædukten er 50 millioner sestertier. Det svarer til 50 års løn til 500 romerske soldater.
40.000 m3 vand strømmer dagligt fra Uzès til Nîmes. Det er nok til at fylde 270.000 badekar med vand, men de 50.000 romere i Nîmes er også meget glade for at bade. Det tager omkring 27 timer for vandet at flyde fra kilderne ved Uzès, til det lander i badekarrene i Nîmes.
200 års graffiti
Akvædukten bliver bygget omkring år 50, og den forsyner Nîmes med vand i henved 500 år. På det tidspunkt er romerriget for længst kollapset, og vedligeholdelsen af akvædukten blevet glemt. Flere dele af akvædukten forsvinder, men Pont du Gard står stadig. Den overlever folkevandringer, krige og utallige oversvømmelser og bliver brugt som bro indtil den dag i dag. Pont du Gard har været en turistattraktion i hundredevis af år, og man kan se turisternes graffiti ridset ind i stenene helt tilbage fra 1800-tallet.
Sådan besøger du Pont du gard
Pont du Gard blot en halv times kørsel fra Avignon.
- Der er parkeringspladser på begge sider af floden og en kort gåtur herfra og hen til Pont du Gard. Gangbesværede kan låne en kørestol ved billetsalget.
- Entré koster knapt 6 euro per person. Der skal også betales for parkering, medmindre man har købt entré.
- Husk badetøj, håndklæder og drikkevarer, hvis I vil bade i floden. Det er muligt at købe mad og drikkevarer tæt på Pont du Gard men ikke ved flodbredden, hvor man bader.
- Andre dele af akvædukten kan ses ved Vers, Pont de Bornègre, Pont de Sartanette og Sernhac, men Pont du Gard er langt den bedst bevarede del.
Kombinér turen til Pont du Gard med en frokost i Uzès – en hyggelig, lille by med mange gode spisesteder på Place aux Herbes.
Få mere rejseinspiration om Frankring her på Taste The World:
