Rejsepodcast om Kinas største by Shanghai
En rejse til Shanghai giver et fascinerende indblik i et super moderne Kina, der de sidste årtier har oplev et hæsblæsende udvikling. Lyt med på denne rejsepodcast, hvor jeg taler med Thomas Larsen Späth, der bor i byen og fortæller om bylivet, kulturen og kommer med en række gode rejsetips.
I december 2019 var jeg på rejse til Kinas største by Shanghai. Her mødte jeg Thomas Larsen Späth, der er flyttet til byen med sin familie og nu bor der fast.
I denne podcast fortæller Thomas om, hvordan det er at flytte fra lille Danmark til en verdens største metropoler med hele sin familie. Hvad har gjort størst indtryk på familien, og er de blevet ramt af det kendte kinesiske kulturchok?
Du kan også høre om:
- Det daglig liv i Shanghai
- Kulturelle do’s and don’ts
- Hvordan er det leve i et land med streng censur og begrænsninger i brug af internettet.
- Byens puls og transport rundt i Shanghai
- Kultur- og musiklivet i Shanghai
- Rejsetips til dig der skal besøge Shanghai
- Nyttige apps og hjemmesider (se også længere nede på siden)
Optaget før corona-krisen
Denne podcast er optaget i december 2019 og før der var noget som hed corona-krise, rejseforbud og karantæne. Af samme grund er det heller ikke noget, som vi taler om i denne podcast.
Vi kan ikke rejse lige nu, men der er stadig plads til rejsedrømmene. Og forhåbentligt går der ikke længe inden, at vi igen kan komme ud og opleve verdenen.
Denne episodes gæst
Thomas Larsen Späth (til højre) bor med sin kone og tre teenage-børn i Shanghai. Hanhar en uddannelse i klassisk sang og arbejdede i Danmark som projektleder i Sangens Hus.
Familien valgte at flytte til Shanghai, da hans kone blev tilbudt et job for Lego i Shanghai.
Hans passion for sang og musik har han taget med til Kina, hvor han nu bl.a. er med til at arrangere musikfestivaler.
Apps og hjemmesider omtalt i podcasten
Mange af de mest populære apps, som vi bruger her i Danmark, virker ikke i Kina på grund af censur. Det er f.eks. Google Maps, Facebook og Messenger. Men der findes en række kinesiske apps, som vil gøre din rejse til Shanghai lettere.
Appen, som er blevet kaldt Kinas app ‘for alting’, har mere end 1 milliard aktive brugere. Hovedfunktionen er chat, men den kan også bruges til betaling i butikker, køb af billetter og meget mere. Den har også en god oversættelsesfunktion, hvor du tager et billede af f.eks. en menu på kinesisk, som herefter bliver oversat. Appen findes på engelsk, men ikke alle funktioner er tilgængelig for besøgende.
DiDi
App til bestilling af taxa. Dette er Shanghais svar på Uber. Udover at bestille taxa, så kan appen også bruges til Shanghais mange delecykler.
Baidu Maps
Det kinesiske svar Google Maps. Alt er på kinesisk, så den er lidt svær at bruge. Men du kan indtaste stednavne på engelsk og få vist placeringer. Da jeg var i Shanghai brugte jeg Apples kort-app på min iPhone, som ikke er censureret. Den fungerede i de fleste tilfælde og var god til ruteplanlægning.
SmartShanghai
Guide til kulturelle begivenheder, restauranter og billetsalg
Time Out Shanghai
Udspringer af det internationale magasin Time Out, der laver rejse- kulturguides til en række af de største byer i verden – herunder Shanghai.
That’s Shanghai
Dette er også en god guide til Shanghais kulturliv, restauranter og artikler om livet i byen.
Sherpa’s
Shanghais svar på Just Eat eller Wolt. Her kan du på engelsk få bragt mad ud til dit hotelværelse eller Airbnb
Mere Kina på Taste the World
Ny her på Taste the World?
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her: