Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Tag med på denne unikke ekspedition til Syrien, hvor vi udforsker de farverige basarer og charmerende stræder i Damaskus og Aleppo. Her gemmer hver en krog på århundreders historier.
Jeg lover dig, at en rejse til Syrien vil være en rejse for livet ♥️
Udforsk Krak des Chevaliers, verdens bedst bevarede korsridderborg, og oplev historiens vingesus helt tæt på – uden de store horder af turister.
Bo på et afsidesliggende kloster fra det 11. århundrede, hvor tiden står stille. Mød de to præster og den ene nonne, der stadig bor her, og få et sjældent indblik i deres liv og traditioner.
Oplev det moderne Syrien: Denne rejse handler ikke kun om fortiden. Mød de gæstfrie syrere, der er ved at genopbygge deres liv efter en ødelæggende borgerkrig. Hør deres historier og få en dybere forståelse for det moderne Syrien.
Sikkerhed: Din sikkerhed har selvfølgelig den højeste prioritet. Vi besøger kun områder, der er vurderet sikre for turister, og vores erfarne lokale guider og eksperter overvåger konstant situationen.
Det romerske teater i Bosra
Dette velbevarede teater fra romertiden tager pusten fra de fleste med sin imponerende størrelse og fordi det nærmest står i lige så fin stand, som da det blev bygget.
Damaskus
Syriens hovedstad og verdens ældste beboede by. Far vild i den store basar og oplev den majestætiske Umayyad-moské, et arkitektonisk mesterværk og et åndeligt centrum for både muslimer og kristneª.
Maaloula
En charmerende bjerglandsby, hvor der stadig tales aramæisk, sproget fra Jesu tid. Oplev de gamle klostre og kirker, der klynger sig til klipperne.
Palymara
Midt i ørkenen ligger denne storslåede oldtidsby med imponerende ruiner fra romertiden. Gå på opdagelse i den monumentale søjlegang, det storslåede Bel-tempel og teatret
Citadellet i Aleppo
Dette imponerende fæstningsværk stammer fra det 3. århundrede f.Kr. og har været brugt af forskellige civilisationer gennem årtusinderne. Indenfor kan du udforske storslåede paladser, moskeer og underjordiske passager, der vidner om stedets rige historie.
Krak des Chevaliers
En imponerende middelalderborg, der engang var hjemsted for korsridderne. Her kan du gå på de historiske mure og nyde udsigten over det smukke landskab.
Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Syrien, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre mit bedste for at leve op til programmet.
Mellemøsten har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Med over 20 rejser til regionen, herunder flere besøg i Syrien både før og efter borgerkrigen, kender jeg dette fascinerende land rigtig godt.
Jeg er en erfaren globetrotter, der har besøgt 55 lande. Jeg brænder for at dele sin passion for rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder. Det gør jeg blandt andet gennem min rejsepodcast, som mere end 50.000 har lyttet til.
Mit indgående kendskab til Mellemøstens historie, kultur og køkken gør, at du kan være sikker på at få det meste ud af rejsen til Syrien.
Jeg glæder sig til at dele sin begejstring for Syrien med dig.
Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte mig på per@tastetheworld.dk eller telefon 60 48 34 44.
Et boutiquehotel i Damaskus, indrettet i et historisk 18. århundredes byhus. Her bor du på store værelser med aircondition, fladskærms-tv, værdiboks og eget badeværelse.
Nogle værelser har udsigt til hotellets smukke gårdhave.
Hotellet byder på en autentisk syrisk morgenmad, en fredfyldt gårdhave og gratis Wi-F, , samt en døgnåben reception.
Hotellet har moderne værelser med aircondition, fladskærms-tv og eget badeværelse.
Morgenmadsbuffeten serveres på øverste etage, hvor du kan nyde en smuk udsigt over byen.
Hotellet har gratis Wi-Fi og venlig service fra den døgnåbne reception.
Villa Rosa er et charmerende hotel, beliggende i den lille by Almistayah tæt på Krak des Chevaliers. Her bor du i værelser med aircondition og eget badeværelse. De fleste værelser har egen altan med udsigt til Krak des Chevaliers.
På klosteret Deir Mar Musa overnatter vi i enkle værelser, hvor mænd og kvinder sover adskilt. Du deler værelse med en anden gæst, og faciliteterne inkluderer fælles bad og toiletter. Et ophold her byder på ro og en helt unik atmosfære.
7 dage
Enkeltværelse – tillæg: 2.000 DKK
For at komme ind i Syrien skal du sikkerhedsgodkendes af de syriske myndigheder. Du behøver ikke at sende dit pas til en ambassade, da vi søger om sikkerhedsgodkendelsen for dig.
Vi skal bruge en kopi af dit pas og dine ansættelsesoplysninger. Du skal sikre dig, at dit pas har mindst to blanke sider, og at det er gyldigt i mindst 6 måneder efter rejsens sidste dato.
Sikkerhedsgodkendelsen er inkluderet i rejsens pris. Du skal dog betale et indrejsegebyr, når du krydser grænsen til Syrien. Det koster 60 USD (juni 2024) for danske statsborgere og skal betales kontant. Du skal have det præcise beløb og kan kun betale med helt nye sedler, der ikke er krøllet, foldet eller skrevet på.
Ovenstående gælder for rejsende med danske pas. Kontakt os, hvis du har pas fra et andet land.
De områder, som kontrolleres af regeringen, er sikre – og det er kun de områder, vi besøger på vores tur.
Vi rejser kun til områder i landet, hvor vi er helt trygge ved sikkerhedssituationen.
Sammen med vores team i Syrien overvåger vi løbende situationen og forbeholder os retten til ændre rejseplanen, hvis det bliver nødvendigt.
Selvom vi kun arrangerer ture til områder, hvor vi føler, at vores gæster er sikre, fraråder flere europæiske udenrigsministerier alle rejser til Syrien.
Vi anbefaler, at du også selv undersøger situationen, så du føler dig tryg ved din rejse. Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os.
Vær opmærksom på, at rejsevejledningen fra det danske udenrigsministerium kan påvirke dækningen på din rejseforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab for yderligere rådgivning.
Inden afrejse til Syrien afholder vi en online-briefing, hvor vi i detaljer fortæller om, hvad du skal være opmærksom på under dit ophold i Syrien. Og du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål.
Vi anbefaler, at du læser vores uddybende artikel: Er det sikkert at rejse til Syrien?
Turen starter og slutter i Amman, Jordan. Transfer til Syrien er inkluderet i rejsens pris.
Rejse fra Danmark til Amman er ikke inkluderet i rejsens pris.
Der er mange internationale fly til Ammans lufthavn. Der er ingen direkte fly fra Danmark til Amman, så det kræver mindst en mellemlanding at komme frem.
Ofte er det billigst at flyve over Istanbul med Turkish Airlines eller Pegasus Airlines.
Du skal ankomme dagen før til Amman, da vi på første rejsedag kører tidligt om morgenen fra Amman.
Vi kan ikke booke dine billetter og hotel i Amman for dig. Men vi rådgiver gerne om de bedste og billigste billetter.
Denne ekspedition er åben for alle deltagere, der søger et ekstraordinært rejseeventyr. For at deltage skal du minimum være 16 år. Det vigtigste er, at du har åbent sind, en positiv ånd og er klar på et eventyr. Du vil gerne udvide din horisont og er klar til at møde både lokalbefolkningen og de andre medrejsende.
Du skal være nogenlunde fysisk form. Vi kommer til at gå meget, og på enkelte dage kan vi komme til at gå op til 15 km. Der vil også være en del trapper. Blandt andet op til klostret Deir Mar Musa, der ligger på en klippetop. Enkle dage vil vi også bruge en del tid på at køre rundt i landet.
Syrien er et meget billigt land at besøge for os danskere, så du vil ikke bruge mange penge på din rejse.
Som udgangspunkt er 100 USD rigeligt til en uges rejse. Men vores anbefaling er at tage lidt mere med. De fleste der besøger landet ender med at købe souvenirs og kunsthåndværk med hjem.
Ja, du kan sagtens komme på internettet i Syrien. Der er som udgangspunkt wi-fi på de hoteller, som vi bor på. Ofte vil restauranter og caféer også have wi-fi. Det kan dog være ustabilt og langsomt.
En lang række hjemmesider er blokeret i Syrien. Det gælder især amerikanske sider som Netflix, Amazon og Airbnb. Det er ikke de syriske myndigheder, der spærrer dem. Det skyldes de internationale handelssanktioner. Men har du VPN, kan du omgå blokeringerne.
Syrien er et fantastisk sted med mange smukke og interessante motiver, men der er nogle vigtige regler og hensyn at tage i betragtning:
Overtrædelse af disse regler kan have alvorlige konsekvenser, herunder konfiskering af dit kamera eller mobiltelefon og mulig tilbageholdelse af myndighederne. Derudover kan det bringe hele gruppens sikkerhed i fare.
Vores guider vil i de fleste tilfælde informere dig, når fotografering er forbudt. Alligevel er det vigtigt selv at være opmærksom på følsomme områder.
Ved at følge disse retningslinjer kan du sagtens fotografere i Syrien uden problemer og samtidig respektere lokale love og skikke.
For at deltage i rejsen forventes det, at du er i almindelig god fysisk form.
Du skal kunne gå mindst 10 km om dagen og selv bære din bagage. ‘
Turen inkluderer blandt andet et besøg ved klostret Deir Mar Musa, som kræver, at du kan gå på trapper op ad bjerget i ca. 20-30 minutter. Rejsen er derfor ikke egnet for personer, som er bevægelseshæmmede.
I Syrien kan du ikke bruge betalingskort som MasterCard og Visa, da landet er udelukket fra internationalt banksamarbejde.
Derfor skal du medbringe alt, hvad du skal bruge i US dollars.
Når du veksler her i Danmark, så er det vigtigt, at du udelukkende får helt nye sedler. De må ikke være krøllet, foldet eller skrevet på.
Du bør veksle, så du har flere forskellige størrelser i sedler – 10-, 20-, 50- og 100-dollar sedler.
Vores lokale guide hjælper med at veksle penge den første dag i Syrien.
Prisen for turen inkluderer indkvartering i et dobbeltværelse – twin beds.
Ønsker du at bo på dit eget værelse, skal du betale et tillæg på 2.000 DKK.
Du kan også vælge at bo på værelse med en af de andre i gruppen.
Vi forsøger altid at gruppere folk af samme køn og alder sammen, men bemærk, at dette ikke altid vil være muligt.
I det tilfælde, hvor vi ikke kan matche to af samme køn i samme værelse, får du enkeltværelse og skal betale tilægget på 2.000 DKK.
At besøge et land som Syrien kan for nogle være kontroversielt. Men vi mennesker er forskellige, og vi rejser hver især af forskellige årsager. I sidste ende er det et personligt valg, du skal træffe.
Vores rejser til Syrien er ikke en støtte til eller blåstempling af landets styre. Vi bor på privatejede hoteller og spiser på restauranter, der også er privat drevet.
Vi mener, at det at rejse til Syrien kan være en måde at støtte den lokale befolkning på, som har lidt under mange års konflikt. Efter at have været lukket for turister i lang tid, er syrerne meget glade for at byde besøgende velkomne igen. Det er en måde at forbedre deres økonomi på og et tegn på, at landet er på vej mod en mere normal tilstand. Den lokale befolknings glæde over at se besøgende igen er vores vigtigste målestok for, om det er etisk forsvarligt at besøge landet.
I denne artikel, kan du læse mere om emnet: Er det etisk forsvarligt at besøge Syrien?
Rejseforsikring er obligatorisk for alle, der rejser med os. Bevis for forsikring skal sendes til os inden rejsen. Kontakt os venligst for at få anbefalinger til forsikringsselskaber, der dækker vores destinationer.
Vi anbefaler, at du tegner en omfattende forsikring, der også dækker dig fuldt ud for aflysninger på grund af sygdom, mistet bagage osv. Du bør tegne din forsikring samtidig med, at du booker rejsen hos os.
Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Syrien, så rejseplanen kan ændre sig. Men vi vil altid gøre vores bedste for at leve op til programmet.
Du kan ikke bruge dit danske SIM-kort i Syrien. Men du kan godt bruge din mobiltelefon til for eksempel at gå på hotellets wi-fi.
I visse tilfælde er det også muligt at købe et lokalt syrisk SIM-kort. Et SIM-kort er forholdsvis dyrt i forhold til prisniveauet i landet og koster omkring 20-40 USD.
Ingen vaccinationer er obligatoriske, men du bør søge råd hos en praktiserende læge, sygeplejerske, farmaceut eller rejseklinik – gerne 8 uger før afrejse.
Yderligere information kan du finde her:
Statens Seruminstitut
Syrien er et ret åbent og frit land, når det gælder påklædning, og derfor skal kvinder heller ikke være tildækket.
Du kan sagtens gå i jeans, t-shirts osv. Generelt bør du undgå tøj, der er for stramt, gennemsigtigt osv.
I moskeer skal kvinder tildække deres hår, så medbring et tørklæde. Det er ikke velanset, at mænd går i shorts i moskeer og kirker.
Jeg hjælper dig gerne med at skræddersy din egen rejse til Syrien.
Vi rejser kun til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Vi rejser ikke til destinationer overfyldt med turister.
Fra frokost på en lokal restaurant til afslapning i en park eller et måltid hos en lokal – rejser med Taste the World handler altid om det menneskelige, som er kernen i at rejse.
Vi tror på, at rejser handler om at dele oplevelser med ligesindede. Vores små grupper skaber en hyggelig og social atmosfære.
På alle vores rejser bruger vi lokale guider, som er omhyggeligt udvalgt. De kender de steder vi besøger så godt som deres egen bukselomme.
Vi forsøger at arrangere aktiviteter, som ellers ville være vanskelige at opleve som individuel rejsende.
Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så kontakt os på e-mail, telefon eller via Messenger.
Vi lægger vægt på gennemsigtighed og giver dig alle de nødvendige informationer, så du kan træffe en velinformeret beslutning om din rejse.
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Eller tag med på en rejse til Syrien – Kommende rejser
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder.
Har du et spørgsmål om rejsen til Syrien, så skriv.
Jeg svarer hurtigst muligt.
Du er også velkommen til at ringe på 60 48 34 44.
Tilmelder du flere end dig selv, så skriv navnene på dine medrejsende i kommentarfeltet.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.