Oplev det nye Syrien
maj 2025

4. maj - 10. maj 2025

Gruppestørrelse: Max 15

7 dage fra 13.500 DKK

Oplev frihed og håb i Syrien efter 50 års diktatur og en brutal borgerkrig

Tag med på denne unikke ekspedition til Syrien, hvor vi udforsker de farverige basarer og charmerende stræder i Damaskus og Aleppo. Hver en krog gemmer på århundreders historier, som venter på at blive genopdaget.

Jeg lover dig, at en rejse til Syrien vil være en rejse for livet ♥️

Udforsk Krak des Chevaliers, verdens bedst bevarede korsridderborg, og oplev historiens vingesus helt tæt på – uden de store horder af turister.

Bo på et afsidesliggende kloster fra det 11. århundrede, hvor tiden står stille, og mød de dedikerede præster og nonner, der holder stedets ånd i live.

Oplev det nye Syrien
Denne rejse handler ikke kun om fortiden. I dag står Syrien i en overgangstid, hvor håb og optimisme vokser i befolkningen.

Efter mange års tumult og undertrykkelse fornemmer man tydeligt, at syrerne har fået mere frihed og en forsigtig tro på fremtiden.

Som deltager på denne rejse vil du være blandt de allerførste turister til at opleve landet efter regimets fald.

Dette er en unik mulighed for at være vidne til en historisk omvæltning og se, hvordan Syrien langsomt åbner sig op for omverdenen.

Du vil møde gæstfrie syrere, der deler deres historier om overlevelse, genopbygning og håb for fremtiden.

Oplev ikke kun et land fyldt med historie, men også et folk, der kigger fremad med styrke og stolthed. Dette er en rejse, der rækker ud over en almindelig turistrejse.

Din sikkerhed har selvfølgelig den højeste prioritet. Vi besøger kun områder, som mine erfarne lokale guider og eksperter vurderer som sikre for turister. De overvåger konstant situationen.

Det danske Udenrigsministerium har ikke en rejsevejledning for Syrien, men nabolandene fraråder rejser til landet. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i situationen i området, inden du bestiller en rejse til Syrien. Jeg anbefaler også, at du kontakter dit forsikringsselskab for at få klarhed over, hvordan din rejseforsikring dækker.

Jeg anbefaler at tegne rejseforsikring via Gouda, der ofte har bedre dækning for rejser til lande som Syrien. Jeg har desuden en rabataftale med Gouda, hvor du kan få 5 % rabat:

Rejseforsikring med rabat

Højdepunkter

Rejseprogram

Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Syrien, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre mit bedste for at leve op til programmet.

For at nå vores transfer til Damaskus søndag den 4. maj skal du ankomme til Amman lørdag den 3. maj. Jeg hjælper gerne med at finde hotel og transfer fra Ammans lufthavn (ikke inkluderet i prisen).

Souq al-Hamidiyah Damaskus Syrien

Vi mødes tidligt i Amman, Jordan, og lærer hinanden at kende. Vores chauffør henter os og kører os til Syrien.

Ved grænseovergangen
Der kan være ventetid ved grænsen. Der er ikke længere krav om visum ved indrejse til Syrien.  Det tager normalt 3-4 timer at køre fra Amman til Damaskus. På vejen stopper vi og får morgenmad. Det vil typisk være manakish, som er en slags syrisk friskbagt pizza.

Når vi kommer til Damaskus, tjekker vi ind på vores flotte hotel, som er en gammel rigmandsvilla i klassisk Damaskus-stil. Efter vi har fået vores værelser, skal vi på byvandring i Damaskus. Vi starter med at fare vild i byens store basar sammen med vores kyndige lokale guide.

Her skal vi besøge forskellige små værksteder, hvor de laver syrisk kunsthåndværk. Syrerne er blandt andet kendte for små æsker med sirlige mønstre af forskellige træsorter.

Vi skal også se nogle af de fineste eksempler på byens arkitektur. Vi besøger Al Azm Palace fra 1700-tallet, der husede byens guvernør. Det er et særligt smukt, traditionelt byhus med spidsbuer, frodige haver og fine mønstre på facaderne af forskellige farver sten.

Vi skal se Umayyad-moskeen – en af de største og ældste moskeer i verden, som blev bygget i det 8. århundrede. Moskeen er kendt for sin storslåede arkitektur og rige udsmykning, inklusive mosaikker og marmorarbejde. Det er også et godt sted at nyde stilheden og se de mange lokale, der kommer for at bede.

Vi slutter med Khan As’ad Pasha – et såkaldt karavanserai, hvor købmændene kunne overnatte med deres kameler. Stedet er et imponerende eksempel på osmannisk arkitektur med en storslået indgangsportal og en central gårdsplads.

Rundturen foregår i behageligt tempo, og der vil være rigeligt med tid til fotografering mv. Undervejs stopper vi også og får snacks.

Bonus: Valgfrit besøg i en hamam til en aften-skrub! Der er ingen bedre måde at afslutte din dag i Damaskus på end ved at slappe af i et af byens gamle badehus (Inkluderet i prisen).

Damaskus Syrien

Vi starter dagen medtraditionel syrisk morgenmad på hotellet, som blandt andet består af friske grøntsager, hummus, oliven, te og fladbrød.

Efter morgenmaden fortsætter vi vores byvandring i Damaskus.

Om eftermiddagen besøger vi det berygtede Saidnaya-fængsel, hvor tusindvis af fanger har været tilbageholdt under brutale forhold. Dette mørke kapitel i Syriens historie vidner om tortur, uretfærdighed og tabte liv. Fængslet er midlertidigt åbent for besøgende, men det er usikkert, hvor længe den nye ledelse vil tillade adgang til stedet, der vækker stærke følelser og refleksion. Det kan derfor ske, at dette besøg kan blive aflyst.

Om aftenen besøger vi den legendariske Nawfara Cafe i Damaskus, et af de ældste og mest elskede mødesteder i byen. Her har historiefortælleren, Al Hakawati, i årtier fascineret publikum med dramatiske og levende fortællinger fra arabisk folklore og historie. Mens vi nyder den unikke atmosfære med traditionel arabisk kaffe eller te, vil vi opleve, hvordan denne gamle tradition vækkes til live og skaber en uforglemmelig afslutning på dagen i hjertet af Damaskus.

Deir Mar Musa morgen - rejse til Syrien

Vi starter med lækker, traditionel syrisk morgenmad på hotellet. Herefter bliver hentet af vores lokale guide og chauffør.

Vi kører først til den lille landsby Maaloula – en af de vigtigste kristne byer i Mellemøsten. Byen er kendt for at være et af de få steder i verden, hvor de stadig taler samme sprog som Jesus – aramæisk.

Den smukke by er bygget ind i bjergsiden. Den har flere gamle kirker og klostre, der tiltrækker pilgrimme. Maaloula blev hårdt medtaget under borgerkrigen, hvor den blev besat af den jihadistiske oprørsbevægelse Al Nusra. De er for længst væk og meget er blevet genopbygget, men vi vil blandt andet se byens hotel, der stadig ligger i ruiner

Herefter sætter vi kursen mod klostret Deir Mar Musa. En køretur på ca. 1 time.

Deir Mar Musa er et gammelt kloster, der ligger i den syriske ørken nord for Damaskus, og som stadig er i funktion. Her vil du møde stedets præster, munke og nonner, der stadig bor her. Klosteret ligger smukt på en klippetop.

Det tager 20-30 minutter at nå klosteret ad de mange trapper. Men det er anstrengelserne værd. For udover en fantastisk udsigt, så vil du også opleve de smukke bygninger, der er kendt for sine smukke fresker og mosaikker, der stammer tilbage til det 11. og 12. århundrede.

Om aftenen har du mulighed for at deltage i en times meditation og herefter gudstjeneste. 

Det er en helt speciel oplevelse at sidde på gulvet i den gamle kirke og overvære de kirkelige ritualer, som jeg er sikker på, vil gøre et stort indtryk på dig.

Vi overnatter og spiser aftensmad på klostret under mere enkle forhold. Bemærk, at vi sover på enkle fælles værelser med fælles toiletter. Mænd og kvinder skal sove adskilt.

Krak des Chevaliers Syrien

Er du morgenfrisk, kan jeg varmt anbefale dig at stå tidligt op og se solopgangen over den smukke ørken. Herefter har du mulighed for at deltage i morgenandagt i klosterkirken.

Efter morgenmad tager vi turen ned af de mange trapper, hvor vores chauffør venter på os. Herefter kører vi mod korsridderborgen Krak des Chevaliers – en køretur på ca. 2 ½ timer.

Krak des Chevaliers er en af de bedst bevarede korsridderborge i verden og vil helt klart tage pusten fra dig med sin imponerende arkitektur og beliggenhed.
Borgen er kendt for sine dobbeltmure, tårne og en dyb voldgrav. Krak des Chevaliers blev bygget af Johanniterordenen i det 12. århundrede og fungerede som en vigtig strategisk base under korstogene.

Sidst på dagen sætter vi kursen mod Aleppo, hvor vi tjekker ind på vores hotel centralt i byen. Her spiser vi også aftensmad.

Morgenmad indtager vi på hotellets øverste etage med en fantastisk udsigt ud over byen. Efter morgenmad på hotellet skal vi på guidet byvandring.

Aleppo var engang landets største by og et vigtigt økonomisk og kulturelt centrum, kendt for sin gamle bydel, citadel og store moske. Byen har lidt omfattende ødelæggelser under den syriske borgerkrig, men genopbygningen er i gang. Aleppo er også kendt for sin sæbeproduktion og gode mad.

Vi går gennem byens gamle basar, der blev kraftigt ødelagt under borgerkrigen. Men optimismen er vendt tilbage og store dele af basaren er igen ved at blive genopbygget.

Citadellet: Vi gør stop ved citadellet, der er en af verdens ældste og største fæstninger, beliggende på en bakketop med en fremragende udsigt over byen.

Om aftenen besøger vi det kristne område, der næsten ikke blev berørt af krigen. Her spiser vi aftensmad, og der er mulighed for at gå ud om aftenen og smage på den lokale øl og vin.

Rejse til Syrien - Palmyra

Denne dag byder på en del kørsel, men de mange timer på vejen er det hele værd, da vi skal se oldtidsbyen Palmyra.

Foran venter nu en køretur på 4 ½ timer gennem den syriske ørken, inden vi når Palmyra. Selvom turen er lang, kører vi igennem et imponerende ørkenlandskab, der på nogle måder minder om landskabet i Arizona, USA.

Palmyra er en imponerende ruinby fra antikken. Her skal vi gå på opdagelse i resterne af de imponerende bygningsværker. Et af højdepunkterne er Bel-templet, der er dedikeret til den mesopotamiske gud Bel, der blev færdiggjort i år 32 e.Kr.

Under borgerkrigen blev stedet erobret af ISIS. De sprængte det vigtigste tempel i luften, men stedet er stort, og de mange af dets strukturer står heldigvis stadig.

Vi skal også besøge et af gravkamrene i området. Her holdt ISIS til, da de besatte området. De brugte blandt et af gravkamrene som spisesal, og det risler en koldt ned ad ryggen, når man står i det mørke rum og ser deres graffiti på væggene.

Sidst på eftermiddagen sætter vi kurs mod Damaskus, hvor vi skal overnatte. En køretur på ca. 3 ½ timer.
Undervejs til Damaskus gør vi stop ved en restaurant og får aftensmad.

Det er vores sidste dag i dette fantastiske land. Efter morgenmad pakker vi bussen med vores kufferter.
Herefter kører vi mod syd i cirka 2 timer til byen Bosra.

Bosra er kendt for sit imponerende romerske teater. Stedet er mere end 3.000 år gammel. I oldtiden var Bosra et vigtigt knudepunkt på Syriens handelsruter, og her byggede romerne et af de største teatre i deres kæmpe rige.

Vi besøger det velbevarede teater, som måler mere end 100 meter på tværs. Her er der plads til 17.000 mennesker – omtrent lige så mange, som der bor i Skive. Forbered dig på en svimlende oplevelse, for der er langt ned fra toppen af teateret til bunden!

Vi går også en tur i oldtidsbyen, der ligger lige ved teatret. Det er let at forestille sig, hvordan livet har været her i sin tid. Vi gør også stop ved den ældste moske i Syrien

Frokosten spiser vi i Bosra.

Sidst på eftermiddagen sætter vi kursen mod grænsen til Jordan og efter ca. 3-4 timer ankommer vi til Amman.

Din turleder i Syrien

Per Sommer

Mellemøsten har altid haft en særlig plads i mit hjerte. Med over 20 rejser til regionen, herunder flere besøg i Syrien både før og efter borgerkrigen, kender jeg dette fascinerende land rigtig godt. 

Jeg er en erfaren globetrotter, der har besøgt 55 lande. Jeg brænder for at dele sin passion for rejser til usædvanlige og mindre besøgte steder. Det gør jeg blandt andet gennem min rejsepodcast, som mere end 50.000 har lyttet til.

Mit indgående kendskab til Mellemøstens historie, kultur og køkken gør, at du kan være sikker på at få det meste ud af rejsen til Syrien. 

Jeg glæder sig til at dele sin begejstring for Syrien med dig. 

Har du spørgsmål? Du er altid velkommen til at kontakte mig på per@tastetheworld.dk eller telefon 60 48 34 44.

Syrien rundrejse Per Sommer

Overnatning - her skal vi bo

Dato og priser

Syrien rundrejse
13.500 DKK

7 dage
Enkeltværelse – tillæg: 2.000 DKK

Inkluderet

Ikke inkluderet

Spørgsmål og svar

Skal jeg have visum til Syrien

Der er ikke længere krav om visum til Syrien. Du skal have et gyldigt pas, og der må ikke være stempler fra Israel i passet.

Reglerne kan ændre sig hurtigt, og er du tilmeldt rejsen vil du straks få besked.

Vi rejser til Syrien fra Jordan. For at rejse ind i Jordan skal du have visum. Det køber du, når du ankommer til lufthavnen.

Din sikkerhed har selvfølgelig den højeste prioritet. Vi besøger kun områder, der er vurderet sikre for turister, og vores erfarne lokale guider og eksperter overvåger konstant situationen.

Jeg kan desuden anbefale dig læse min artikel:
Om at rejse til højrisikolande

 

Rejsen er baseret på minimum 6 deltagere. Hvis dette antal ikke nås, kan rejsen blive annulleret – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er Taste the World som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som du som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Taste the World er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Turen starter og slutter i Amman, Jordan. Transfer med taxa/mininus  til/fra Syrien er inkluderet i rejsens pris.

Rejse fra Danmark til Amman er ikke inkluderet i rejsens pris. Jeg hjælper gerne med at finde de billigste flybilletter.

Der er mange internationale fly til Ammans lufthavn. Der er ingen direkte fly fra Danmark til Amman, så det kræver mindst en mellemlanding at komme frem.

Ofte er det billigst at flyve over Istanbul med Turkish Airlines eller Pegasus Airlines.

Du skal ankomme dagen før til Amman, da vi på første rejsedag kører tidligt om morgenen fra Amman.

Jeg rådgiver gerne om de bedste og billigste billetter samt hotel i Amman.

Denne rejse  er åben for alle deltagere, der søger et ekstraordinært rejseeventyr. For at deltage skal du minimum være 16 år. Det vigtigste er, at du har åbent sind, en positiv ånd og er klar på et eventyr. Du vil gerne udvide din horisont og er klar til at møde både lokalbefolkningen og de andre medrejsende.

Du skal være nogenlunde fysisk form. Vi kommer til at gå meget, og på enkelte dage kan vi komme til at gå op til 10 km. Der vil også være en del trapper. Blandt andet op til klostret Deir Mar Musa, der ligger på en klippetop. Enkle dage vil vi også bruge en del tid på at køre rundt i landet.

Rejseforsikring er obligatorisk for alle, der rejser med Taste the World.

Bevis for forsikring skal sendes inden rejsen.

Hvis du ikke har rejseforsikring, så anbefaler jeg Gouda Rejseforsikring. Gennem Taste the World kan du få 5 % på din forsikring:

 

Jeg anbefaler, at du tegner en omfattende forsikring, der også dækker dig fuldt ud for aflysninger på grund af sygdom, mistet bagage osv.

Du bør tegne din forsikring samtidig med, at du booker rejsen.

Syrien er et meget billigt land at besøge for os danskere, så du vil ikke bruge mange penge på din rejse. Du skal have kontanter (USD), da det ikke er muligt at bruge kreditkort i Syrien.

Som udgangspunkt er 150 USD rigeligt til en uges rejse. Men min anbefaling er at tage lidt mere med. De fleste der besøger landet ender med at købe souvenirs og kunsthåndværk med hjem.

Ja, du kan godt komme på internettet i Syrien. Der er som udgangspunkt wi-fi på de hoteller, som vi bor på. Ofte vil restauranter og caféer også have wi-fi. Det kan dog være ustabilt og langsomt. En lang række hjemmesider er blokeret i Syrien. Det gælder især amerikanske sider som Netflix, Amazon og Airbnb. Det er ikke de syriske myndigheder, der spærrer dem. Det skyldes de internationale handelssanktioner. Men har du VPN, kan du omgå blokeringerne.

Du kan ikke bruge dit danske SIM-kort i Syrien. Men du kan godt bruge din mobiltelefon til for eksempel at gå på hotellets wi-fi.
I visse tilfælde er det også muligt at købe et lokalt syrisk SIM-kort. Et SIM-kort koster omkring 10-20 USD.

For at deltage i rejsen forventes det, at du er i almindelig god fysisk form. Du skal kunne gå mindst 10 km om dagen og selv bære din bagage. ‘ Turen inkluderer blandt andet et besøg ved klostret Deir Mar Musa, som kræver, at du kan gå på trapper op ad bjerget i ca. 20-30 minutter. Rejsen er derfor ikke egnet for personer, som er bevægelseshæmmede.
I Syrien kan du ikke bruge betalingskort som MasterCard og Visa, da landet er udelukket fra internationalt banksamarbejde. Derfor skal du medbringe alt, hvad du skal bruge i US dollars. Når du veksler her i Danmark, så er det vigtigt, at du udelukkende får helt nye sedler. De må ikke være krøllet, foldet eller skrevet på. Du bør veksle, så du har flere forskellige størrelser i sedler – 10-, 20-, 50- og 100-dollar sedler. Vores lokale guide hjælper med at veksle penge den første dag i Syrien.

Prisen for turen inkluderer indkvartering i et dobbeltværelse – twin beds.

Ønsker du at bo på dit eget værelse, skal du betale et tillæg på 2.000 DKK.

Du kan  også vælge at bo på værelse med en af de andre i gruppen.

Jeg forsøger altid at gruppere folk af samme køn og alder sammen, men bemærk, at dette ikke altid vil være muligt.

I det tilfælde, hvor jeg ikke kan matche to af samme køn i samme værelse,  får du enkeltværelse og  skal betale tillægget på 2.000 DKK.

Uforudsete ting kan let ske på en rejse til Syrien, så rejseplanen kan ændre sig. Men jeg vil altid gøre vores bedste for at leve op til programmet.

Ingen vaccinationer er obligatoriske, men du bør søge råd hos en praktiserende læge, sygeplejerske, farmaceut eller rejseklinik – gerne 8 uger før afrejse.

Yderligere information kan du finde her:
Statens Seruminstitut

Syrien er et ret åbent og frit land, når det gælder påklædning, og derfor skal kvinder heller ikke være tildækket. 

Du kan sagtens gå i jeans, t-shirts osv. Generelt bør du undgå tøj, der er for stramt, gennemsigtigt osv.

I moskeer skal kvinder tildække deres hår, så medbring et tørklæde. Det er ikke velanset, at mænd går i shorts i moskeer og kirker. 

Individuel tur: passer datoen ikke?

Jeg hjælper dig gerne med at skræddersy din egen rejse til Syrien.

Derfor skal du rejse med taste the world

Unikke destinationer

Vi rejser kun til usædvanlige og mindre besøgte steder.

Ingen masseturisme

Vi rejser ikke til destinationer overfyldt med turister.

Fokus på mennesker og kultur

Fra frokost på en lokal restaurant til afslapning i en park eller et måltid hos en lokal – rejser med Taste the World handler altid om det menneskelige, som er kernen i at rejse.

Mindre grupper, større fællesskab

Vi tror på, at rejser handler om at dele oplevelser med ligesindede. Vores små grupper skaber en hyggelig og social atmosfære.

Uafhængige og lokale guider

På alle vores rejser bruger vi lokale guider, som er omhyggeligt udvalgt. De kender de steder vi besøger så godt som deres egen bukselomme.

Unikke aktiviteter

Vi forsøger at arrangere aktiviteter, som ellers ville være vanskelige at opleve som individuel rejsende.

Altid til rådighed

Er du i tvivl om noget, eller har du spørgsmål, så kontakt os på e-mail, telefon eller via Messenger.

Åben og ærlig kommunikation

Vi lægger vægt på gennemsigtighed og giver dig alle de nødvendige informationer, så du kan træffe en velinformeret beslutning om din rejse.

Stil et spørgsmål

Har du et spørgsmål om rejsen til Syrien, så skriv.
Jeg svarer hurtigst muligt. 
Du er også velkommen til at ringe på 60 48 34 44.

Tilmelding

Syrien 4. - 10 maj 2025

Fra 13.500 DKK pr. person

Tilmelder du flere end dig selv, så skriv navnene på dine medrejsende i kommentarfeltet.

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.