Syv grunde til IKKE at tage på krydstogt

Syv grunde til IKKE at tage på krydstogt. (C) Billede af Jürgen Sieber fra Pixabay Jürgen Sieber fra Pixabay

Overvejer du at tage på krydstogt, så læs lige med her, inden du bestiller din rejse. Her får du nemlig syv grunde til ikke at at tage på krydstogt. Krydstogtskibe forbindes ofte med et luksusliv på havet, hvor du uden besvær kommer fra den ene spændende destination til den anden. Men denne populære ferieform er bl.a. ekstremt dårlig for miljøet og bidrager negativt til de byer, som skibene besøger. Det er faktisk den ferieform, som jeg har stødt på, der sviner allermest.

Krydstogtferie som rejseform er selvfølgelig ikke alene om at skade vores klima og de områder, som vi besøger. Flyrejser, hoteller mv. er også med til at belaste vores klode. Men kombinationen af en høj miljøbelastning, ekstrem masseturisme og dårlige arbejdsforhold gør, i min optik, krydstogtturisme til en rejseform, som bør undgås.

Vi taler meget om ‘fly-skam’ i disse tider, men måske vi i stedet skulle fokusere mere på krydstogtskibene?

Få rejseinspiration direkte i din indbakke fra Taste the World

.

Jeg accepterer at få tilsendt rejseinspiration. ( Læs mere )

28 millioner krydstogtturister om året

At tage på krydstogt bliver mere og mere populært. Sidste år tog mere end 28 millioner på verdensplan på krydstogt. Og i Danmark er det lidt over 40.000, som tager på krydstogt hvert år. Det er en kæmpe industri, der hvert år omsætter for mange milliarder og står for hundredtusindvis af jobs.

Jeg har aldrig selv været tiltalt af rejseformen,, så jeg har ingen personlig erfaring med ‘cruise’. Måske tager jeg fejl, men mit billede af en krydstogtferie er at opholde sig med for mange mennesker på for lidt plads. Alt for meget buffet og konformitet. Men det er der mange andre der er, og fra 2017 til 2018 steg antallet af passagerer med 14 %.

Men her kommer syv rigtig gode grunde til at vælge en anden ferie end på et stort krydstogtskib.

#1 Krydstogtskibe udleder op til 2-3 gange så meget CO2 som fly

Hvis du er optaget af, hvor meget CO2, du udleder, så er valget nemt. Så skal du nemlig ikke hoppe ombord på et krydstogtskib.

En dansk undersøgelse viser, at store krydstogtskibe med over 6.000 passagerer udleder mere end 4 ½ gange så meget CO2 som et rutefly. Og i forhold til toget, bilen og bussen, så ser regnskabet endnu værre ud.

Graf over CO2-udledning/transportformer. Syv grunde til IKKE at tage på krydstogt
Så meget udleder CO2 udleder en rejse afhængig af transportform Kilder: 1 2

#2  Èt krydstogtrederi udleder mere svovl end samtlige biler i hele Europa

I Europa findes der mere 260 millioner biler, men bare ét rederi udleder 10 gange så meget  svovl som alle Europas biler tilsammen. Det er verdens største krydstogtrederi Carnival Cruises, der står bag den kedelige rekord. Luftforureningen fra skibe har stor betydning for vores helbred, og er blandt andet associeret med astma hos børn, kronisk bronkitis, blodpropper i hjernen og for tidlig død.

Det er især, når skibene ligger i havn at partikelforureningen er problematisk Udover svovl, så udledes der også nitrat og andre farlige dieselpartikler. Skibene ligger nemlig konstant med motorerne tændt, for at producere nok strøm til skibets mange funktioner og passagerer.

I Europa går det værst ud over havnen i Barcelona, der oplever den største forurening fra skibene. I København, som er Nordeuropas vigtigste destination for krydstogtturisme, sætter forureningen også sine tydelige spor. Den indtager en 10. plads over de mest forurenede krydstogthavne i Europa (ud af 270 havne).

Københavns Kommune har lige besluttet at etablere såkaldte el-landanlæg, hvorfra de store skibe kan trække strøm og dermed lukke ned for de forurenende motorer, mens de ligger i havn.  Et el-landanlæg vil kunne spare københavnerne for 220 ton NOX årligt; det samme som 43.000 bilers årlige udledning. NOX er giftige gasser, der udledes fra kvælstof- og iltforbrænding under højt tryk og høje temperaturer. Det stammer bl.a. fra biler, færger og lastbiler.

Problemet er bare, at disse anlæg er meget dyre. I Oslo, hvor de har lavet anlæggene, kostede det 30 mio. kr. pr anlæg. En regning, som er blevet betalt af de lokale myndigheder. Et anlæg kan levere strøm til tre skibe. En anden udfordring er også, at mange krydstogtskibe slet ikke er bygget, så de kan modtage strøm fra disse anlæg. Formentlig vil det kun være hvert 5. skib, som kan modtage strøm fra anlægget.  Hvis vi havde anlæggene i dag ville det svare til, at kun 70 af de forventede 350 krydstogtskibe ville kunne modtage strøm.

#3 Store mængder af beskidt spildevand direkte ud i havet

Nye krydstogtskibe blevet bedre til at rense deres spildevand. Men i følge den amerikanske miljøorganisation ‘Friends of the Earth’, så er det stadig ikke godt nok.

De nyeste krydstogtskibe kan rense deres spildevand, så det næsten bliver helt rent. Men en række ældre skibe er installeret med alt for dårlige rensningsanlæg og ifølge internationale søregler, så er det faktisk tilladt at udlede urenset spildevand – bare skibet er 19 km fra nærmeste kyst.3

Der har også været et par sager de seneste år, hvor krydstogtskibe har brudt reglerne og udledt store mængder af forurenet spildevand. De rederier, som bliver opdaget, vil som regel få bøder for forureningen så er det stadig ikke godt nok. efn_note]https://www.honeycolony.com/article/cruise-ships-harm-planet-life/[/efn_note]

#4 Spredning af invasive arter

Krydstogtskibe (og mange andre store skibe) er forsynet med ballasttanke for at stabilisere skibet. Som regel fyldes ballasttankene ved afgang og bliver tømt ved ankomsthavnen. Denne transport af havvand kan have stor indflydelse på havenes økosystem. Vandet i ballasttankene kan indeholde planter, dyr, vira og bakterier, som kan være invasive i det nye område og skade både livet i havet og mennesker 4 . Forskere anslår at ca. ⅓ af alle invasive planter og dyr kan overleve i ballasttanke på skibe.

#5 Masseturisme på den rigtig trælse måde

De fleste af os er turister og er på den måde til at bidrage til masseturisme. Turisme er vigtig indtægtskilde for mange destinationer, men flere undersøgelser har vist, at mange krydstogtturister bruger langt færre penge end andre turister, når de ankommer til en destination. På den ene side trækker de på en destinations ressourcer(f.eks. slid på byen, affaldshåndtering mv.), mens de på anden side giver meget lidt igen i form af indtægter til byen. 5

Af gode grunde bidrager krydstogtturister ikke med overnatninger på f.eks. hoteller, da man bor på skibet. Men undersøgelser fra bl.a. Norge viser også, de bruger langt færre penge på restauranter, indkøb mv. Ofte bliver der både spist morgen- og aftensmad på skibet, så der bliver måske højst brugt penge på en frokost.

En undersøgelse fra Venedig viser, at krydstogtturister i langt mindre grad bruge penge på kulturelle tilbud som f.eks. museer. Under 20 % af krydstogtturister besøger f.eks. Doge-paladset i byen. Det er langt færre end alle andre turister. Ofte opholder krydstogtturister sig kun kort tid i en by, hvor de er på organiserede ture, hvilket kan forklare, at de bidrager langt mindre til museer og andre attraktioner, der kræver entré.

I flere europæiske byer har borgerne demonstreret mod de negative konsekvenser af krydstogtturisme. I 2014 så man de første store demonstrationer i Venedig. Her har man siden 1997 haft mere end 20 millioner krydstogtturister. Det lokale bystyre har nu lyttet til nogle af protesterne og besluttet, at de helt store skibe ikke må lægge til ved Markuspladsen.

Markuspladsen i Venedig, hvor krydstogtskibe ødelægger udsigten.

#6 Betaler ikke skat

Langt de fleste krydstogtselskaber er registreret i lande, som vi typisk vil kalde skattely-lande. F.eks. har et af verdens største selskaber, Carnival Cruises, indregistreret deres skibe i lande som Panama. Selvom selskabet havde indtægter for over 3 milliarder dollars i 2018, så betalte de næsten ikke noget skat i USA, hvor selskabet har hovedkontor. Selskaberne forsøger at holde tallene hemmelige, men det er estimeret at Carnival Cruises kun betaler omkring 1 % skat i USA.

Til gengæld bruger de en del penge på lobby-arbejde i USA. F.eks. har Carnival Cruises brugt 10 millioner dollars på lobbyarbejde, som bl.a. har betydet at skibe, der stopper i Alaska ikke længere skal betale skat til delstaten.

Flere havnebyer overvejer eller har indført en såkaldt havneskat. F.eks. har Venedig indført en skat, der skal være med til betale for mange af de direkte og indirekte udgifter, som krydstogtsturismen fører med sig. Men krydstogtselskaberne er ikke vilde med det. Flere steder (f.eks. Amsterdam) har de truet med at droppe byerne som destinationer. Desværre virker truslerne, og både Antigua og Barbados har droppet deres havneskatter efter massivt pres.6 7 8 9 10

#7 Elendige lønninger og meget lange arbejdsdage

Det er ingen hemmelighed, at der er mange i rejseindustrien, som arbejder under kritisable arbejdsforhold. Tænk bare på Ryanair eller guider i de store danske charterselskaber.

Ud over at nyde godt at skattefri i lande som Panama, så betyder det også, at mange selskaber ikke er underlagt helt almindelige regler for, hvordan man skal behandle sine ansatte.

Langt de fleste, der arbejder på krydstogtskibe, kommer fra lande som Filippinerne, Ukraine og Rumænien, hvor der er et meget lavt lønniveau og høj arbejdsløshed. Vilkårene er så dårlige, at stort set ingen fra lande som f.eks. Danmark arbejder på krydstogtskibe.

En servicemedarbejder tjener typisk lidt over 13.000 kr. om måneden. Men jeg er også stødt på eksempler, hvor lønnen gik helt ned til 4.000 kr. om måneden. Selvom kost og logi er betalt, når man er afsted, så er lønnen stadig ringe. 11

Typisk binder en ansat sig for en kontrakt, der løber på mellem 6 – 8 måneder. I hele perioden skal man arbejde mellem 7 – 12 timer om dagen. Og det 7 dage om ugen. Så ingen fridage før kontrakten er udløbet.

En servicearbejder i kabyssen har et af de hårdeste job. De arbejder op til 14 timer om dagen, og jobbet indebærer mange tunge løft, opvask og vask med kogende vand og farlige kemikalier.

Undersøgelser har vist, at mange ansatte fra 3. verdens lande, ofte ikke tør anmelde arbejdsskader, da det så betyder, at de efterfølgende ikke vil få mulighed for at få forlænget deres kontrakter.

Ligeledes er det skrevet ind i de fleste kontrakter, at man som arbejdstager ikke må lægge sag an mod rederiet, hvilket stiller den enkelte meget dårligt i forbindelse med f.eks. uretmæssige fyringer osv. 12 13


Inden jeg startede at skrive denne artikel, havde jeg godt hørt, at krydstogtindustrien er meget belastende for vores miljø og klima. Men jeg blev meget overrasket over, hvor slemt det faktisk er. Vi taler meget om ‘fly-skam’ i disse tider, men måske vi i stedet skulle fokusere mere på krydstogtskibene?

Hvad der dog også overraskede mig var, hvor lidt samfundssind krydstogtselskaberne udviser. Det er en milliardindustri, som år efter år præsterer kæmpe overskud. Men det er kun meget få af de penge, de giver tilbage til de ansatte og de byer og lande, som de selv drager så mange fordele af.

Hvis du har gået og overvejet en krydstogtrejse som ferieform, så håber jeg, at denne artikel har fået dig på andre tanker. Det er fantastisk at rejse og komme ud og se verden. Men vi sætter aftryk, når vi rejser ud. Så vi har hver især et ansvar for både at tænke på klimaet og de lokalsamfund, som vi møder.

Andre artikler om ansvarlig turisme på Taste The World

Kilder

Jeg har brugt en del tid på researche denne artikel. Links til mine kilder finder du nedenfor.
Hvis der er fakta og tal i denne artikel, som du ikke er enig i, så hører jeg gerne fra dig. Der findes mange forskellige tal og fakta – især inden for klima-området, og jeg har gjort mig umage med at finde de tal, som er funderet i forskning og videnskab.

Inden jeg startede at skrive denne artikel, havde jeg godt hørt, at krydstogtindustrien er meget belastende for vores miljø og klima. Men jeg blev meget overrasket over, hvor slemt det faktisk er. Vi taler meget om ‘fly-skam’ i disse tider, men måske vi i stedet skulle fokusere mere på krydstogtskibene?

Hvad der dog også overraskede mig var, hvor lidt samfundssind, som krydstogtselskaberne udviser.. Det er en milliardindustri, som år efter år præsterer kæmpe overskud. Men det er kun meget få af de penge, som de giver tilbage til de ansatte, og de byer og lande, som de selv drager så mange fordele af.

Hvis du har gået og overvejet en krydstogtrejse som ferieform, så håber jeg, at denne artikel har fået dig på andre tanker. Det er fantastisk at rejse og komme ud og se verden. Men vi sætter aftryk, når vi rejser ud. Så vi har hver især et ansvar for både at tænke på klimaet og de lokalsamfund, som møder.

Fotokreditering: Øverst foto af krydstog: Billede af Jürgen Sieber fra Pixabay. Foto fra Venedig: Per Sommer, Taste The World (må ikke bruges uden forudgående tilladelse)

  1. https://www.greenmatch.dk/blog/2016/03/saa-meget-bruger-du-i-co2-naar-du-rejser
  2. https://www.greenmatch.dk/blog/2016/03/saa-meget-bruger-du-i-co2-naar-du-rejser
  3. https://qz.com/308970/cruise-ships-dump-1-billion-tons-of-sewage-into-the-ocean-every-year/
  4. https://www.thoughtco.com/what-is-ballast-water-229310
  5. https://www.ship-technology.com/features/featurea-cruise-too-far-how-overtourism-impacts-the-worlds-top-destinations-5832202/
  6. https://www.cruiselawnews.com/2011/02/articles/taxes/no-taxes-the-cruise-lines-dirty-little-secret/
  7. https://www.cruiselawnews.com/2013/03/articles/taxes/over-past-5-years-carnival-paid-taxes-of-only-06-on-billions-billions/
  8. https://www.cruiselawnews.com/2019/01/articles/taxes/cruise-industry-resists-day-tripper-taxes-cruise-ship-passengers/
  9. https://www.maritime-executive.com/article/cruise-industry-opposes-australian-biosecurity-tax
  10. https://www.vox.com/the-goods/2018/11/15/18096925/cruise-environment-pollution-crime
  11. https://www.businessinsider.com/why-cruise-ship-workers-take-brutal-jobs-2018-11?r=US&IR=T
  12. https://www.businessinsider.com/cruise-ship-workers-reveal-biggest-problem-living-ship-2019-2?r=US&IR=T
  13. https://www.dailymail.co.uk/travel/travel_news/article-2969989/100-hour-working-weeks-sex-deck-REALLY-think-passengers-Confessions-cruise-ship-worker.html
More from Per Sommer

Tilbageblik på rejseåret 2018 og forventninger til 2019

Det er årets først dag i 2019, og og jeg vil gerne...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *