Rejsepodcast

Podcast: Rejse til Andalusien og Sherry-trekanten

I  denne rejsepodcast  går turen til det sydvestligste hjørne af Andalusien. Her ligger et lille område, hvor smukke spanske bodegas (vingårde) producerer al sherry til hele verden. Lyt med og bliv klogere sherry og dette smukke område af Spanien.

Lyt med

Rejse til Andalusien og sherry-trekanten

I denne podcast har jeg Kim Hintze og Peter Koch Jensen i studiet. De har en kæmpe viden om og kærlighed til den spanske sherry, som de deler ud af i denne podcast. Lyt med og kom med til en rejse til Andalusien. 

Vi taler om de forskellige typer af sherry, druer, produktionsmetoder og meget mere. Og så taler vi også om, hvordan det er at rejse rundt og besøge vingårde og tapas-restauranter i denne smukke del af Spanien

Kim Hintze og Peter Koch Jensen har besøgt det lille område i Andalusien, hvor sherryen bliver dyrket, mange gange. I denne podcast skal vi høre om deres kærlighed til den spanske hedvin. Hvor kommer den passion fra? Og hvad er sherry egentligt taget? I podcasten smager nogle forskellige sherry-typer, hvor Kim og Peter fortæller om forskellene. Hvordan skal sherry serveres og nydes? Hvilken mad passer sherry til? 

Sherryen bliver udelukkende produceret i området Sherry-trekanten, som ligger i Spaniens sydligste provins Andalusien. Tæt på byen Sevilla, som besøges af mange danskere hvert år. Hvis man er i området, hvilke vingårde skal man så besøge? 

Dagens gæster

Rejse til Andalusien og sherry-trekanten - Kim og Peter i Andalusien - podcast om Andalusiens sherry-trekant (c) Kim Hintze

Peter Koch Jensen og Kim Hintze bruger en stor del af deres ferie og fritid på at dyrke deres passion for sherry.

Sammen med fire venner står de bag hjemmesiden Sherrybodega.dk, som formidler viden om sherry og tilbyder sherry-smagninger. Deres mission er, at udbrede kendskabet til sherry i Danmark.

Rejse til Andalusien. Kort over sherry-trekanten i Andalusien, Spanien - (c) Taste the World v/Per Sommer

Sherry-trekanten i Andalusien

Al sherry bliver produceret i den såkaldte Sherry-trekant i det sydvestlige Andalusien.

Byerne Jerez, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto Santa Maria udgør hvert ‘hjørne’ i trekanten. Alle vingårde (også kaldte bodegaer), der producerer sherry, ligger inden for trekantens område.

Spanierne selv drikker det meste sherry selv, mens de største eksportlande er Holland og Storbritannien. 

Sådan kommer du til området

Nærmeste lufthavn med direkte fly til Danmark er Malaga (3 t 40 m). Fra Malaga kan du enten tage en bus til Jerez (4 t 40 m) eller leje en bil i lufthaven og køre selv (2 t 10 m).

Besøg sherrybodega.dk

På hjemmesiden sherrybodega.dk finder du meget mere viden om sherry. Du kan læse mere om sherryens historie, de forskellige typer , og så kan du også bestille sherry-smagninger.

Denne artikel og rejsepodcast indeholder ikke sponsoreret indhold. 

Lyt med nu

Kreditering

Øverst foto (hero) er hentet fra Flickr.com. Fotograf: Ignacio Palomo Duarte.

Alle øvrige fotos er fra Kim Hintze og må ikke bruges af andre uden forudgående aftale.

Seneste rejseartikler fra Taste the World

På vandreferie i Iran og Libanon som solokvinde

Vandreferie i Iran og Libanon som solokvinde

Gør dig klar til en rejse ud over det sædvanlige med denne episode af Taste the World, hvor du kan blive klogere på eventyrlige vandreferier i Iran og Libanon – set gennem øjnene på en modig solorejsende kvinde.

Læs mere »

Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.