Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.
Jeg er taget med bussen fra lufthavnen. Nu står jeg af i det kvarter, hvor jeg skal bo, mens jeg besøger Istanbul. Ved stoppestedet står en ældre mand og fodrer tre tilfredse katte. Dét er mit først møde med Istanbuls tusindvis af gadekatte. Det er også et billede på, hvor meget de lokale holder af kattene.
I løbet af mine fem dage i byen ser jeg katte overalt. Der ligger katte på bilernes kølerhjelme. På de bløde, ægte tæpper i moskéerne. De er fast interiør på byens caféer, hvor de ofte ligger og vasker sig på stolene. Der ligger katte og sover på gravstederne. Katte i udstillingsvinduet i en tøjbutik. Ofte kommer de op til mig, når jeg går på gaden eller tager et hvil på en bænk.
Tager du til Istanbul, kan glæde dig til de venlige katte. Du vil møde dem overalt.
Der er mere end 150.000 gadekatte i Istanbul. Det læste jeg i en artikel i New York Times. Det er mange katte, der skal fodres og holdes øje med hver dag, hvis man skal sikre sig, at de har det godt. Det har langt de fleste katte heldigvis. En kat eller to har mistet halen. Et par slagsbrødre har hakker i ørene. Men jeg så kun sunde og velnærede katte, da jeg var i byen.
Kattene har det godt, fordi de lokale elsker dem. Byen er fyldt med katteelskere, der ser det som deres pligt at holde øje med kattene. De stiller mad og vand frem til kattene hver dag. Ser de en syg kat, så sørger de for, at den kommer til dyrlægen. Mange dyrlæger har endda nedsatte priser, når det gælder behandling af gadekatte.
Tyrkerne har et særligt ord for folk, der tager sig af kattene. De kaldes “mancaci”, som direkte oversat betyder kattepasser. En mancaci arbejder ofte tæt sammen med frivillige organisationer, der hjælper med at samle penge til foder og dyrlægehjælp.
Du møder mange imødekommende katte i Istanbul, men kan du kæle og nusse dem? Mit råd er at prøve sig lidt frem. Kommer katten selv op til dig, så lad den snuse til din hånd. Bliver du ‘godkendt’, så kan du godt nusse den. Møder du en sød kat på gaden, så sæt dig på hug og se, om den er interesseret. Jeg har læst, at katte smiler ved at blinke med øjnene. Jeg ved ikke helt om det passer, men blinker den, så blink igen.
Inden du tager til Istanbul, så kan jeg anbefale, at du ser den tyrkiske film ‘Kedi’. Du kan låne den gratis på Filmstriben. I filmen følger man en række gadekatte, deres perspektiv på byen og forholdet til de mennesker, der passer på dem:
På de sociale medier er der mange, der deler historier om kattene og deres liv i Istanbul. Der er blandt andet en dedikeret Facebook side:
Guys 🥺 pic.twitter.com/FXVae9OKtq
— yassmin / ياسمين (@philyptian) January 1, 2022
Hvis det er første gang, du er på denne hjemmeside, så undrer du dig måske over, hvor du er havnet?
Jeg hedder Per Sommer og dette er min personlige rejseblog, som jeg driver fordi jeg elsker at rejse. Du kan læse mere om min hjemmeside her:
Tilmeld dig nyhedsbrevet og du får en mail, når der er nyt på rejsebloggen.
Som tak for din tilmelding får du også den gratis e-bogen “Rejse til Syrien”
Her finder du inspiration fra hele verden til din næste rejse.
Lyt til podcasts og læs artikler – primært fra usædvanlige og mindre besøgte steder.
Mit navn er Per Sommer, og mit mål med denne hjemmeside er at inspirere dig til rejser fyldt med unikke oplevelser og kvalitetsindhold.
Denne hjemmeside bruger cookies til at huske dine indstillinger, statistik og personalisering af indhold. Denne information deles med tredjepart. Ved fortsat brug af godkender du cookiepolitikken.